Livet som bonusmor - udfordringer og løsninger

BONUSMOR – DEN SVÆRE ROLLE

At være bonusmor er en rolle, der kan være fyldt med både kærlighed og kæmpe forventninger – fra dig selv, din partner, omverdenen og måske endda børnene selv. Du har forelsket dig i en mand, som har børn fra et tidligere forhold, og du vil så gerne gøre det godt.
Men du finder ud af, at virkeligheden er meget mere kompliceret. Måske har du også selv børn fra tidligere, hvilket ikke nødvendigvis gøre tingene lettere.


Måske føler du dig udenfor. Måske oplever du, at din indsats ikke bliver værdsat – eller at du står i skyggen af en anden kvinde, som stadig spiller en stor rolle i din nye partners børns liv. Måske kæmper du med jalousi, grænser eller følelsen af at gå på kompromis med dig selv for at få jeres sammenbragte familie til at fungere.


Dette foredrag er til dig, som savner at blive forstået og mødt i alt det, du står i som bonusmor. Vi dykker blandt andet ned i:


  • Hvad det egentlig er, der udfordrer bonusmødre (og hvorfor det ikke "bare" handler om dig)
  • Hvorfor kærlighed ikke nødvendigvis er nok, når man lever i en sammenbragt familie
  • Hvordan du kan tage bedre vare på dig selv uden at svigte familien
  • Hvad der hjælper – og hvad der ofte gør det hele sværere


Du går derfra med en helt konkrete redskaber, du kan tage med hjem og bruge med det samme. Ikke for at være perfekt, men for at finde ro, stå stærkere og skabe mere balance i dit liv og i familien.


Der er afsat god tid til spørgsmål og er­fa­rings­ud­veks­ling – for du er ikke alene, og det her rum er skabt til at dele det, der ellers kan være svært at sige højt.


Velkommen til en aften med ærlighed, omsorg og nye perspektiver.


Underviser hedder Cathrine Lønborg Andersen.

"Jeg er psykoterapeut MPF, gift, mor til 3 børn (11, 18 og 22 år), bonusmor til 2 (21 og 26 år) og bor i en sammenbragt familie (siden 2011).
Jeg har en passion for relationer, dynamikker og familier. Primært den sammenbragte familie og skils­mis­se­fa­mi­li­en.

Med min viden og mine erfaringer hjælper jeg sammenbragte familier med at lykkes, skils­mis­se­fa­mi­li­er med at finde en vej samt forældre med deres udfordringer med bør­ne­op­dra­gel­sen og med teenagerne.

Jeg er uddannet psykoterapeut fra EFT-instituttet i København i 2015."

Til­skud­s­ord­nin­ger i Ishøj Kommune

Du har som pensionist, arbejdsledig, pensionist, ef­ter­løns­mod­ta­ger, kon­tant­hjælps­mod­ta­ger eller studerende med gyldigt studiekort, bosiddende i Ishøj Kommune, mulighed for at få en rabat på maksimalt kr. 800,- pr. kalenderår. Du skal dog være opmærksom på, at der er en egenbetaling på kr. 150,- pr. hold. Ønskes rabat, bedes du udfylde et skema for hvert hold, der deltages på. Skemaet sendes til AOF på aftenskole@hst.aof.dk, hvorefter vi vil regulere din pris.

 

Bemærk venligst, at Ishøj Kommune yder ikke tilskud til deltagelse på kurser i andre kommuner. Bemærk også, at der ikke ydes tilskud til mo­tions­gym­na­stik, herunder zumba. Du kan læse mere og finde an­søg­nings­ske­ma her.


Kursusdetaljer

Brohuset, Vejlebrovej 45, 2635 Ishøj
Tirsdag, 19:00 - 21:00
2,5 lektioner, 1 mødegang
Tirsdag 26. august, 2025
Hold nr.: 4325203003

210 kr./person

40 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Cathrine Lönborg Andersen

210 kr./person

Tilmeld kursus