Kursus afsluttet

Jødespørgsmålet i Mellemøsten – før og nu - 6 Foredrag v/Tommy P. Christensen

Jø­de­spørgs­må­let i Mellemøsten – før og nu

Jødedommens historie hænger uløseligt sammen med det jødiske folks historie. Vi starter med Dø­de­havs­rul­ler­ne, forestillingen om  "Det sande Israel", og beretter om religionens betydning i området. Dernæst ser vi på jødernes stilling i Mellemøsten før og efter Masada og Islams fremtrængen i området. Vi springer frem til Den osmanniske ekspansion i Mellemøsten, og ser på områdets historie frem til Den 1. Verdenskrig.
Verdenskrigen, kejserrigernes fald og den russiske revolution kom til at ændre vilkårene for det jødiske folk og vi ser nærmere på udviklingen i Mellemøsten frem til – og under - Den 2. Verdenskrig. Endelig ser vi nærmere på oprettelsen af det nye Israel, som blev en blodig historie, der blev fremstillet som den rette løsning på jø­de­spørgs­må­let efter nazisternes Holocaust. Sammen dykker vi ned i den lange og smertefulde jødiske histo-rie, og den komplicerede sammenblanding af etnicitet, nationalitet, identitet og raceteorier, der danner udgangspunkt for ”Jø­de­spørgs­må­let”.


Fredag d. 26. januar 2024:
Dø­de­havs­rul­ler­ne og  jødedommen
i Mellemøsten før Kristi fødsel
Så sent, som i 2017 kunne man læse videnskabelige artikler, der berettede at der var fundet en ny hule ved Qumran, der kom på verdenskortet i forbind-else med fundet af de såkaldte ‘Dødehavsruller’. Hulen er således den 12. i rækken og blev fundet af en gruppe forskere fra Hebrew University i Jeru-salem.
De første Dødehavsruller blev fundet i 1947, og frem til 1956 dukkede i alt 11 grotter med 800 skriftruller op nær Qumran, i det område der i dag bedre er bedre kendt som ‘Den besatte Vestbred’. Teksterne er hovedsageligt fundet i klippehuler i ørkenen ved den nordvestlige del af Det Døde Hav.
De op­sigtsvæk­ken­de fund blev gjort, dels af beduiner, dels af arkæologer, og omfattede en halv snes store, ret velbevarede skriftruller og henved 20.000 fragmenter af ruller og dokumenter.
Det er almindeligt antaget, at de stammer fra et bibliotek med skriftruller af pergament og enkelte på papyrus. De fleste er skrevet på hebraisk, nogle på aramæisk eller græsk. Keramik og mønter fundet i ruinerne, samt studier af skrifttyperne og kulstof 14-metoden har tilsammen givet os en ret sikker da-tering af størstedelen af teksterne til perioden mellem ca. 150 f.v.t. og ca. 70 e.v.t. Svarende til en bosættelse gennem syv-otte generationer.
I 1990’erne kom der endelig gang i udgivelsen af rullerne, og den internatio-nale forskning kunne starte diskussionen om tekstrullernes oprindelse og betydning. Hvad kan de fortælle om datidens trosliv og de befolknings-grupper, der boede i området?


Fredag d. 9. februar 2024:
Jødernes stilling i Mellemøsten
- før og efter Masada
De fleste har vel hørt om kong Herodes, og Jesus, der blev pint og plaget under romeren Pontius Pilatus, men har måske ikke lige tænkt over, hvorvidt et jødisk Palæstina så var en romersk provins?
Skal vi tro den jødiske historiker Josefus havde kong Herodes den Store (ca.73 - 4 f.v.t.), som konge over Judæa og Palæstina fået opført et fornemt palads på Masada, et klippeplateau ved vestsiden af Det Døde Hav, i årene 37 - 31 f.v.t.
I år 66 blev det erobret fra den romerske garnison, der var stationeret her, af en gruppe jødiske oprørere. Vi følger hele historien til den bitre ende i år 72 og afslutning på det jødiske Israel.
Men hvem var Josefus? - og hvad har de israelske arkæologer egentlig fun-det på Masada - der i dag er en underlig kombination af turi­stat­trak­tion og nationalt symbol for det moderne Israel, der under militære hædersbevis-ninger i 1969 begravede de rester af de jødiske zeloter, man havde udgravet under de arkæologiske udgravninger!


Fredag d. 23. februar 2024:
Jøderne og Islams fremtrængen
- i Mellemøsten
Profeten Muhammed er grundlæggeren af Islam, og blev født i Mekka på Den Arabiske Halvø. Fra spredte bemærkninger i Koranen kan det udledes, at han allerede som barn mistede sine forældre og derfor voksede op hos slægtninge, blandt andet hos onklen Abu Talib.
I Koranen kan man læse, at Muhammed indtil sit kald som Islams profet praktiserede den polyteistiske religion, der var udbredt i hjembyen Mekka. Fra omkring år 613 e.v.t. begyndte Muhammed at videre-formidle indholdet af sine åbenbaringer, men blev derved genstand for kritik af indbyggerne i Mekka. Muhammed fortsatte dog med at opfordre sine samtidige til at aner-kende den ene sande Gud.
Enkelte tilsluttede sig hans budskab og blev muslimer, men i almindelighed havde hans virksomhed som profet i hjembyen ikke den store gennemslags-kraft. Vi hører hele historien om Muhammeds problemer og hvordan den islamiske teologi forsøger at definere Allah.
I vikingetid har Islam med teologen Abu al-Hassan al-Ashari (d. 935/936) den klassiske islamiske teologi sin endelige definition af Allah, og er således – i princippet i samklang de to andre monoteistiske religioner: Jødedom-men og Kristendommen. Men som de fleste nok har opdaget, så gav det ikke fred og fordragelighed hverken i Jerusalem eller i Mellemøsten.


Fredag d. 8. marts 2024:
Den osmanniske ekspansion i Mellemøsten
- og perioden frem til den 1. Verdenskrig
Det osmanniske rige mødte sit endeligt i kølvandet på den 1. Verdenskrig, men der havde da været en meget betydelig magtfaktor i mange hundrede år. Grundlagt i det nordvestlige Anatolien i slutningen af 1200-årene, ledet af et krigerdynasti, ekspanderede riget, og blev efterhånden til verdens største islamiske imperium. Således blev Palæstina indlemmet 1516  - efter Slaget ved Dabiq.
Først i 1683 – efter Wien var hårdt truet af de osmanniske hærstyrker -  begyndte tilbagegangen for det osmanniske imperium, og i anden halvdel af 1800-årene var det kendt som ”Europas syge mand”.
Af det osmanniske riges rester skabte Kemal Atatürk i 1920-erne det nye Tyrkiet, der opretholdt sin interesse for områderne i Mellemøsten, hvor det i Folkeforbundet 1920 blev vedtaget, at Palæstina skulle blive et mandatom-råde administreret af Storbritannien, hvilket efter forhandlinger blev reali-seret i 1923.


Fredag d. 22. marts 2024:
Jøderne i Mellemøsten 1914-1945
I slutningen af 1700-tallet blev den kortvarige franske besættelse af Palæstina bragt til ophør, og årene 1831-1840 blev Palæstina styret af den egyptiske vicekonge Muhammad Ali og hans søn Ibrahim Pasha.
Fra 1880-erne starter den organiserede jødiske indvandring, da den østrigske journalist Theodor Herzls zionistiske projekt blev anset for et naturligt mod-træk, når jøder i Europa var stærkt forfulgt.
Først og fremmest ortodokse jøder begyndte fra 1880'erne at migrere til Palæ-stina (og i stort tal til USA). Forfølgelserne og de na­tio­na­li­sti­ske strømninger inspirerede en del fremtrædende jøder til arne skulle samleg sig i ét folk og etablere en jødisk nationalstat.
Under den 1. Verdenskrig har araberne dog (1916-1918) støttet af englænd-erne fået gjort en ende på det osmanniske overherredømme, og Folkefor-bundets vedtagelse af Palæstina som et britisk mandatområde vækker ikke udelt begejstring, ligesom de zionistske planer om en ny jødisk stat også får en blandet modragelse, der tilmed resulterer i et arabisk oprør (1936-39) mod den stadigt øgede jødiske indvandring. Den 2. Verdenskrigs begivenheder og den tyske racekrig mod især jøder skal komme til at ændre manges syn på jødernes ret til et sikkert hjemland...


Fredag d. 5. april 2024:
Det nye Israel – en løsning på jø­de­spørgs­må­let?
Allerede tidligt fik verden viden om nazisternes massemord på jøder, og fra 1942 kom der stadig flere beretninger om ud­ryd­del­ses­lej­re. Da omfanget af lejrene blev kendt i løbet af 1945 gav det de fleste europæere et samvittig-hedsproblem. Ikke mindst i lyset af den lange historie med jø­de­for­føl­gel­ser og den manglende håndtering af det tyske flygt­nin­ge­pro­blem efter nazister-nes mag­tover­ta­gel­se i 1933. Det gav støtte til en oprettelse af en jødisk stat uden for Europa (: i Palæstina), hvortil de overlevende europæiske jøder så kunne emigrere.
Den 15. maj 1948 valgte Storbritannien at trække sig ud af mandatområdet og overlade Palæstina til jøder og arabere. Dagen før – den 14. maj – havde jøderne oprettet den nye stat Israel, og den 11. december vedtager FN’s Ge­ne­ral­for­sam­ling Resolution 194, hvor Right of Return-princippet stad-fæstes. Hvad alt dette kom til at betyde for Mellemøstens fremtid prøver vi at få rede på...


Kursusdetaljer

Grønnegades Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved
Fredag, 13:00 - 15:30
18 lektioner, 6 mødegange
Fredag 26. januar, 2024
Holdnr.: 6224111940
AOF-AOFNAESTVEDSUSAALANDET

17 ledige pladser

Salget er lukket

Underviser

Tommy P. Christensen

Kul­tur­hi­sto­ri­ker, se­ni­o­r­kon­su­lent AOF Næstved og Susålandet, MVO (Master i vok­se­nud­dan­nel­se) og can.mag. (historie og kunsthistorie).

Tommy P. Christensen har undervist på Københavns Universitet, Fol­ke­u­ni­ver­si­te­tet, gymnasie- og hf-uddannelsen, Dagshøjskoler og AOF, bl.a. hos AOF Frederiksberg-København og AOF Næstved og Susålandet, hvor han i de seneste ti år har undervist i bl.a. slægts­forsk­ning, kulturhistorie, mi­li­tær­hi­sto­rie og er konsulent på AOF Næstved og Suså-landets fored­rags­ræk­ker og den årlige sommerhøjskole på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Han er forfatter (DFF) og mikroforlægger med forlaget "Olde Cranish Hamneda", har skrevet flere fagbøger og er fhv. redaktør på Per­so­nal­hi­sto­risk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten - Forum for Slægtshistorie.

Salget er lukket

Kursus afsluttet