Europa og barbarerne - Folkevandringer og kulturarv fra 410 til 1066 e.Kr.

Europa og barbarerne
Fol­ke­van­drin­ger og kulturarv fra 410 til 1066 e.Kr.
Bodil Heiede og AOF Næstved & Susålandet – efteråret 2023

Som i dag var der for 1500 år siden massive fol­ke­van­drin­ger i Europa, som skabte både kaos og fornyelse. Hvad ved vi om germanernes forhold til romerne og om de kongeriger, som opstod i hunnernes kølvand? Og hvad ved vi om, hvordan de nye germanske samfund vi­de­re­ud­vik­le­de den europæiske kulturarv efter Romerrigets fald?
I denne serie foredrag skal vi følge tilblivelsen af nogle af de berømte folkeslag, som forstod at udnytte de uklare politiske forhold til deres egen fordel. Den romerske kulturarv satte dagsordenen, og i sam­men­blan­din­gen med germanernes kul­turtra­di­tio­ner opstod de kræfter, som stadig i dag er med til at forme vores verden.

I denne serie på 6 foredrag vil jeg tage jer med på en rejse igennem den dunkle historie som gav os – Europa. Vi holder os inden for perioden 410 e.Kr. til 1066 e.Kr. Første nedslag er i Ravenna i Norditalien, og derefter tager vi til Frankerriget og til angelsaksernes England. Uden at nævne vikingerne særlig meget, så bliver dette en indføring i den verden som vikingerne arvede og efterhånden blev en del af. Her er et udpluk af de spørgsmål, som har inspireret mig.

• Hvordan formede livet sig på grænsen imellem Romerriget og germanerne?
• Hvilke farer fulgte med hunnerkongen Attilas frygtede rytterhære?
• Hvordan vandt goterkongen Theoderik den Store befolkningen i Italiens tillid?
• Hvordan opstod frankerne, og hvad bibragte Karl den Store til kulturen i Nordeuropa?
• Hvem var angelsakserne, og hvad gjorde de for Europas kulturarv?
• Hvordan definerede Vilhelm Erobreren Europas fremtid efter erobringen af England?

Fremstillinger af fol­ke­van­dring­sti­den og den germanske jernalder/vikingetid vrimler det med i tv og på museer. På Moesgaard er der f.eks. for tiden en flot udstilling, der hedder ”Ud af kaos.” I denne serie foredrag går vi bag om de glitrende genstande og det politiske kaos og leder efter de lange kulturtråde, der stadig forbinder os med den romerske kultur og fol­ke­van­dring­sti­den.

Foredrag 1: Mandag d. 25. september 2023
Romerrigets nordgrænse og fol­ke­van­drin­ger­ne i 400-tallet

Romerriget satte sit præg på hele Europa og ikke kun på de befolkninger, som befandt sig inden for Romerrigets grænser. Set over århundreder skiftede grænserne voldsomt, og selve grænseegnen blev en drivkraft i den om­stil­lings­pro­ces, der førte Europa videre efter Romerrigets ophør. Især germanere og hunnere drev fol­ke­van­drin­ger­ne afsted og stod bag oprettelsen af utallige midlertidige kongedømmer. Tiden var præget af politisk kaos, men kulturelt levede man videre i en delvis romersk verden på begge sider af grænsen.
Romerrigets indflydelse på det omgivende Europa var massiv. Romerrigets nordgrænse bestod af en bred bufferzone langs Rhinen og Donau, der bl.a. tillod ravvejen at fungere som en handelsrute imellem Østersøen og vigtige mål inde i Romerriget. Med til dagens emner hører fortællingerne om germanerkongen Alerik, der plyndrede Rom i 410 e.Kr., og hunnerkongen Attila, der angreb Gallien i 451 e.Kr. Blandt de romerske kejsere vækker Theodosius og hans datter Galla Placidia interesse – ikke mindst datteren, der igennem sine ægteskaber kom til indtage rollen både som goterdronning og senere vestromersk kejserinde. Foredraget afsluttes med fortællingen om den romerske general Aetius, der overvandt hunnerkongen Attila og hunnernes udtræden af historien.

Foredrag 2: Mandag d. 9. oktober 2023
Det vestromerske rige i 500-talalet under skiftende gotisk og romersk styre

Med til det vestlige Romerriges langsomme undergang hører krigene imod goterne og vandalerne, der begge tilhørte de omvandrende germanske folkestammer. En af krigene endte med, at goterkongen Theoderik oprettede et kongerige i Italien som blev anerkendt af den østromerske kejser. Theoderik regerede fra 470 e.Kr. til 526 e.Kr., og hans styre i Ravenna videreførte den romerske kultur og samarbejdet med de romerske institutioner. Theoderik havde også en gotisk identitet. Han var gift med frankerkongen Klodevigs datter, og han var tilhænger af den arianske kristendom, som var udbredt hos fol­ke­van­drings­fol­ke­ne, men fordømt som kættersk af paven i Rom. Theoderik gik også op i goterfolkets guddommelige fortid og havde flere lærde historikerne ved sit hof. Theoderiks datter Amalasuntha forsøgte at videreføre re­ge­rings­mag­ten efter sin far, men det lykkedes kun delvis. For en tid fik den østromerske kejser Justinian magten i vest og senere overgik den til langobarderne. Justinian var en ambitiøs kejser, der regerede fra 527-565 e.Kr., og den sidste der kæmpede for at holde de østlige og vestlige dele af Romerriget samlet. Foredraget afrundes med en drøftelse af den kulturarv, som kan føres tilbage til Romerriget og fol­ke­van­dring­sti­den.

Foredrag 3: Mandag d. 23. oktober 2023
Frankerne, Karl den Store og tidens blomstrende kultur

Frankrig i tidlig middelalder er en fortælling om gallere, merovingere og frankere. Fra Klodevig blev konge i 481 e.Kr. og videre frem - blev der opbygget et ”fransk” kongerige med ambitioner om at blive Romerrigets arvtager. Karl den Store lod sig i år 800 e.Kr. krone af paven i Rom og satte dermed kronen på værket, sådan at man kan sige at centrum i Europa endegyldigt havde forskubbet sig fra Middelhavet til Nordvesteuropa. Frankerriget under Karl den Store blev enormt stort, og den karolingiske renæssance blomstrede både i tidens kirker og klostre og ved hoffet. Sideløbende skete der en tilsvarende udvikling i Tyskland, der dog som kejserdømme aldrig blev andet end et løst antal riger og bystater med en valgt (og ikke arvelig) kejser i spidsen. For danskerne gav den omskiftelige og delvis svage tyske centralmagt store politiske fordele langt ind i tiden efter vikingetiden.

Foredrag 4: Mandag d. 6. november 2023
Angelsakserne og deres konger og hi­sto­ri­e­for­tæl­ling

Romerne opgav i 410 e.Kr. at holde deres hær i England, og det satte gang i en angrebsbølge fra Nordtyskland, Frisen og Jylland længe ingen vikingetiden. Herudfra skabtes efterhånden den angelsaksiske kultur, der etablerede sig i en række kongeriger i det sydlige og østlige England. Den dermed skabte blan­dings­kul­tur videreførte romerske kul­tu­r­e­le­men­ter som skrift og administration samt et kristent islæt, som blev forstærket af mission fra Irland. Angelsaksernes historie spænder fra sagnkongen Arthur til den historiske konge Alfred den Store, der regerede fra 871-899. Alfred holdt stand imod en ny bølge af vikingeangreb og kendes desuden for mange anekdoter, der tit handler om at overkomme det umulige. Den berømte kirkefader Beda, der levede fra 673 e.Kr. til 735 e.Kr. er et godt eksempel på den store lærdom, der trivedes hos angelsakserne. Beda mestrede både hi­sto­ri­eskriv­ning, teologi og mange andre fag, og middelalderens senere uni­ver­si­tetskul­tur står i gæld til ham og andre angelsaksere som Alcuin, der endte som læremester ved frankerkongen Karl den Stores hof.  Beda levede som munk i Jarrow i Nordengland. Beda var angelsaksernes største forfatter, og mange af hans for­skel­lig­ar­te­de skrifter er blevet bevaret til vores tid.

Foredrag 5: Mandag d. 20. november 2023
Angelsaksernes lærdom, digtekunst og deres mission på det europæiske fastland

Kristendommen i tidlig middelalder blev ikke styret fra Rom, selvom paven så sig selv som St. Peters efterfølger. Kirken voksede ud fra et utal af lokale magtcentre, der blev styret af biskopper og klosterledere, der dannede netværk og holdt sig i kontakt med hinanden skriftligt og på store fællesmøder. På kirkemødet i Whitby i 664 e.Kr. vedtog angelsakserne og irerne f.eks. en fælles kirkeordning. Angelsakserne har efterladt sig en rigdom af tidlig kristen digtekunst, og deres mission på det europæiske fastland var med til at holde liv i den kristne spiritualitet mange steder i hele Vesteuropa. Kristendommen har for vikingerne været en hel skov af kirker og klostre, som både har skabt begærlighed, misundelse og beundring. Kirken var både rigdom og den fattige vandringsmand med sin stav og sin bibel under armen, sådan som det f.eks. beskrives i det angelsaksiske digt ”Vandreren”.

Foredrag 6: Mandag den 4. december 2023
Normannerne og hertug Vilhelms erobring af England i 1066

I Frankerriget blev centralmagten svækket i generationerne efter Karl den Store og angreb fra vikinger var en stor udfordring, som løstes ved at gå i alliance med nogle af vikingerne. Det blev vikin­ge­høv­din­gen Rollo, der i 911 e.Kr. accepterede rollen som hertug af Normandiet og dermed forsvarer af den frankiske kyst imod angreb fra andre vikinger. Frankerne havde næret en slange ved deres barm, hvilket viste sig, da normannernes hertugslægt senere i 1066 erobrede England og dermed blev konger af England. Med den normanniske hertug Vilhelms besejring af England lykkedes det normannerne at sætte det sidste punktum i vikin­ge­an­gre­be­ne imod vest. Krigene ved den engelske Kanal kom derefter til at handle om rivaliseringer imellem de franske og de engelske konger. Normannernes frankiske kultur satte sig på den engelske overklasse og spredte sig videre ud i det engelsk sprog og den angelsaksiske kultur. Dermed har vi forladt den tidlige middelalder og er på vej ind i høj­mid­delal­de­ren. Her forvandlede man igennem fortællinger billedet af den tidlige middelalder til en sagnverden befolket af hel­teskik­kel­ser som kong Arthur og Holger Danske. Også Karl den store blev forvandlet til en sagnkonge i stil med St. Georg og dragen.

Foredragsrække: ”Europas fødsel – fol­ke­van­drin­ger og kulturarv ”
v/ Bodil Heiede
Bodil Heiede er cand.mag. i historie og religion og en aktiv fored­rags­hol­der i mange sammenhænge som fol­ke­u­ni­ver­si­te­tet, højskoler, foreninger, sognegårde og ikke mindst hos AOF i Næstved. Bodil holder di­a­log­o­ri­en­te­re­de foredrag baseret på mange års un­der­vis­ning­ser­fa­ring som gymnasielærer. I denne nye foredragsserie bygger Bodil videre på sine studier i senantikken og fol­ke­van­dring­sti­den, som fyldte meget i hendes studietid, og som førte videre til et speciale om nordisk religion. Arkæologien blomstrer på området, og grænser imellem fagene brydes ned. Her er der fokus på de ligheder og be­rø­rings­fla­der, der eksisterede imellem romerne og germanerne, og som vikingerne og vi andre stadig nyder godt af.