Det vestromerske rige i 500-talalet under skiftende gotisk og romersk styre

Med til det vestlige Romerriges langsomme undergang hører krigene imod goterne og vandalerne, der begge tilhørte de omvandrende germanske folkestammer. En af krigene endte med, at goterkongen Theoderik oprettede et kongerige i Italien som blev anerkendt af den østromerske kejser. Theoderik regerede fra 470 e.Kr. til 526 e.Kr., og hans styre i Ravenna videreførte den romerske kultur og samarbejdet med de romerske institutioner. Theoderik havde også en gotisk identitet. Han var gift med frankerkongen Klodevigs datter, og han var tilhænger af den arianske kristendom, som var udbredt hos fol­ke­van­drings­fol­ke­ne, men fordømt som kættersk af paven i Rom. Theoderik gik også op i goterfolkets guddommelige fortid og havde flere lærde historikerne ved sit hof. Theoderiks datter Amalasuntha forsøgte at videreføre re­ge­rings­mag­ten efter sin far, men det lykkedes kun delvis. For en tid fik den østromerske kejser Justinian magten i vest og senere overgik den til langobarderne. Justinian var en ambitiøs kejser, der regerede fra 527-565 e.Kr., og den sidste der kæmpede for at holde de østlige og vestlige dele af Romerriget samlet. Foredraget afrundes med en drøftelse af den kulturarv, som kan føres tilbage til Romerriget og fol­ke­van­dring­sti­den.