12 Fredagsforedrag ved kulturhistoriker Tommy P. Christensen

12 Fre­dags­fored­rag ved kul­tur­hi­sto­ri­ker Tommy P. Christensen

Del 1

Slaveri og menneskehandel - 6 fre­dags­fored­rag

Man kan altid diskutere om Historien gentager sig selv? Men når man hører om kvinder og børn, der tvangs­for­flyt­tes og ukrainske kvinder, der bliver seksuelt misbrugt af russiske soldater kommer man uvilkårligt til at tænke på vore egne forfædre.
I vikingetiden gjorde de sig skyldige i noget tilsvarende, når de på de russiske floder fra deres vikingeskibe handlede og udnyttede tilfangetagne, unge kvinder. Idag kaldes det sex-handel og sexslaveri, men allerede i De hellige Skrifter gives der mange eksempler på forskellige former for slaver og deres trældom.
I seks foredrag forsøger vi, sammen med kul­tur­hi­sto­ri­ke­ren Tommy P. Christensen, Malmø, at blive klogere på hvad man kunne kalde slaveriets bibelske dimensioner, slaveoprør, slavers retsstilling gennem tiderne - og hvorvidt despoter i det russiske imperium gennem århundreder har forbundet tanken om Imperiets storhed med slavegørelse af store folkegrupper?

6 foredrag om slaveri og menneskehandel

Fredag d. 22. september 2023
Slaveriets oprindelse og årsag
Ønsker man at legitimere slaveriet som en naturlig historisk kendsgerning, der altid har eksisteret - og altid vil eksistere - kan man vælge at tage sit udgangspunkt i De hellige Skrifter. Det første foredrag i denne foredragsrække ser nærmere på Det Gamle Testamente (GT), hvor vi dels ser på de utallige eksempler, dels søger at forstå, hvorfor slaveriet kunne accepteres af de fleste i datiden.

Fredag d. 29. september 2023
Trældommen i Ægypten og slaveriets bibelske dimensioner
Vi fik i det foregående foredrag belyst slaveriet, som det skildres i Det Gl. Testamentes tekster og ser i denne omgang på datidens despoter, Det nye Testamentes (NT) tekster og tidens stormagter, især i form af Romerriget.
Vi ser på slaveriets betydning i det Vest- og Østromerske Rige, og endelig må vi lige vende spørgsmålet om kristendommens udbredelse, og dens betydning for slaveriets status og omfang...

Fredag d. 13. oktober 2023
Antikkens slaveri - slaveoprør og de frigivne
Såvel omtalen af slaveoprør som de frigivnes situation i byerne og på landet er af betydelig interesse i senromersk tid og i fol­ke­van­dring­sti­den. Skal slaverne - de talende dyr - opfattes som et statussymbol eller nærmere som en livsnødvendig arbejdskraft? Vi ser nærmere på datidens kraft- og ener­gi­for­sy­ning, hvor arbejdskraften var alfa og omega i jordbruget.

Fredag d. 20. oktober 2023
Slavers værdi - og Rotharis Edikt
Rotharis Edikt fra år 643 er en fortrinlig kilde til at få et indblik i, hvorledes slaveejere og slavernes retsstilling var beskrevet i langobardisk ret. Her kastes lys over det, der efter en moderne opfattelse må være en afgørende sondring,
nemlig mellem at være en slave og en frigiven. Frigivne slaver var tilmed ikke i alle livets forhold at betragte som frie mennesker - d.v.s. frie mænd eller frie kvinder. Vi prøver at fange logikken - og den følger for datidens samfundsorden.

Fredag d. 27. oktober 2023
Trælletoget - vikingernes tvangs­for­flyt­nin­ger og menneskehandel
Så længe slaveriet har eksisteret har køb og salg af slaver - og ikke mindst slavinder - været en økonomisk realitet.
Ganske som andre råvarer - og fødemidler - har arbejdskraften været en handelsvare, være sig trækdyr eller trælle. Med udgangspunkt i vikingetidens handel og håndværk ser vi nærmere på slavehandlen og dens organisering, handelsruter og de evigt til­ba­ge­ven­den­de tvangs­for­flyt­nin­ger.

Fredag d. 10. november 2023
De slaviske folk, livegne og tyende i Det russiske Imperium
I en tid, hvor ukrainske børn tvangsfjernes af de russiske militære styrker og føres til Moder Rusland må det blive nærliggende at kaste et blik på de russiske forhold før og nu. Både i zartiden og under Josef Stalins regime var fol­ke­for­flyt­nin­ger et flittigt anvendt middel og vi fremdrager nogle eksempler.
Endelig ser vi nærmere på, hvordan de er blevet begrundet - og benyttet - af de russiske magthavere.

Del 2

Arktis og Nordatlantens ø-verden - 6 foredrag ved Tommy P. Christensen

Ordet Arktis er en afledning af græsk arktos bjørn, om stjer­ne­bil­le­det Store Bjørn og bruges bredt om de arktiske områder omkring Nordpolen, der kendetegnes ved hidtil at have haft polarklima.
De arktiske område fordeler sig uregelmæssigt omkring Nordpolen, idet de store havstrømmes retning og temperaturer i de seneste – og nok specielt de kommende – generationer er under hastig forandring.
I seks foredrag lader vi os lede af de store havstrømme og går på opdagelse dels i de arktiske områder med Spitzbergen, Murmansk, Kolahalvøen og Nordsibirien. Men også ned gennem Nordatlanten fra Grønland, Island og Færøerne, til Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Hebriderne.
Endelig ser vi på græn­se­om­rå­der­ne til Rusland såvel i Nord­s­kan­di­navi­en som ved Alaska.

Fredag d. 17. november 2023
Om de arktiske områder før og nu – samt i fremtiden
På trods af de barske naturforhold har Arktis været beboet i mindst 5.000 år, men området hører til blandt de tyndest befolkede i verden. Centralt i Arktis ligger det overvejende isdækkede Arktiske Hav (Det Nordlige Ishav) med de tilgrænsende arktiske landområder, som består af Ruslands nordkyst,
Canada, Alaska og store dele af Island samt hele Grønland.
Vi lægger ud med opdagelsen og navngivningen af de enorme isdækkede land- og havområder, der helt vil ændre karakter, herunder sejlbarhed, når
kli­ma­for­an­drin­ger­ne tager fart. Efter mil­le­ni­um­skif­tet har polarklimaet haft sin mindste udstrækning i Nord-sibirien, hvor grænsen ligger omkring 2.000 km fra Nordpolen, og sin størsteud­stræk­ning ved Davisstrædet mellem Canada og Grønland, hvor grænsen ligger omkring 4.000 km fra Nordpolen.
Men det hele kan lignes med et dobbeltægget sværd: kli­ma­for­an­drin­ger­ne giver forbedrede be­sej­lings­for­hold i de polare områder, men langt mere problematisk bliver der enorme områder, hvor permafrostens forsvinden skaber sumpede områder og helt ændrer mulighederne for bebyggelse, veje og jernbaner.
I områderne uden isdække er tundraen, præget af ringe nedbørsmængder og vegetationen består af mosser, lav, græsser og dværgvækster. Hidtil har permafrosten kun tøet op om sommeren – og kun i det øverste jordlag, men de første forandringer er begyndt at vise sig...

Fredag d. 24. november 2023
Grønland, landets geostrategiske betydning – og fremtid
Som følge af Arktis placering har både USA og Sovjetunionen haft flere militære installationer i området, bl.a. en cirkumpolar kæde af store radarstationer. De militære interesser har ført til flere konflikter med de opr. folk; bygder er blevet flyttet og traditionelle fangstruter og jagtområder er blevet forstyrret.
Vi ser på et par af de amerikanske anlæg i Grønland, deres historie og hvorledes kli­ma­for­an­drin­ger kan få betydning for landets geostrategiske rolle og frem­tids­mu­lig­he­der – måske fhv. præsident Trumps bizarre tilbud om at købe Grønland og dets indbyggere er et varsel om stormagternes fornyede
interesse i verdens største ø?

Fredag d. 1. december 2023
Spitzbergen, Murmansk, Kolahalvøen og Nordsibirien
Dyre- og planteliv i de arktiske områder er langt rigere, end man umiddelbart skulle forvente. Det skyldes, at midnatssolen giver lyse somre med gode lys-forhold for såvel plantevæksten på land, som for algevæksten i havet. Omend antallet af arter er begrænset er antallet af individer ofte enormt.
Det har den oprindelige befolkning søgt at udnytte ved sæsonmæssige vandringer mellem forskellige bopladser, og målrettet jagt på hav- og landpattedyr, fugle og fisk, og bortset fra nogenlunde faste flyttemønstre mellem sommer- og vinter-bopladsområder har der ikke eksisteret faste beboelser i Arktis før europæernes ankomst.
Fra 1600- og 1700-tallet blev Arktis langsomt inddraget i ver­den­s­ø­ko­no­mi­en. I begyndelsen var det de europæiske konge- og handelshuse, der efterspurgte skind. Senere var det olie og tran fra hvaler og sæler til belysning af Europas gader og stuer. Mange bebyggelser fra 1600-1900-tallet blev oprettet med henblik på afsmeltning og handel med olie samt bytte af redskaber, våben, alkohol og nydelsesmidler med skind.
I 1900-tallet har de rige fiskeresurser i Arktis været det vigtigste ek­si­stens­grund­lag, i begyndelsen med spredt udnyttelse, men i 1950erne og 1960erne intensiveredes udnyttelsen af fiskeresursen, som mange anså for uudtømmelig. Senest har meget store mi­ne­ral­re­sur­ser i Arktis, bl.a. nikkel, kobber, kul, guld og diamanter i Rusland, men også uran, kobber, nikkel, zink, samt gas og olie skabt fornyet fokus på det arktiske område og vi prøver at bore i disse faktorers betydning, med udgangspunkt i Spitzbergen, Murmansk, Kola-halvøen og Nordsibirien.

Fredag d. 8. december 2023
Grønland, Island og Færøerne – et rigsfællesskab under afvikling ?
Kongeriget Danmark udgøres i dag af Danmark, Færøerne og Grønland og betegnes også som rigs­fæl­les­ska­bet. På grund af områdernes særlige nationale, historiske og geografiske forhold har de en udstrakt grad af selvstyre.
I 2005 fik Færøernes landsstyre og Grønlands Naa­lak­ker­su­isut en udbredt grad af selvstyre. Med hjemmestyre-/selv­sty­re­sty­re­ord­nin­ger­ne har de færøske og de grønlandske myndigheder mulighed for at overtage ansvaret for en række sagsområder.
Vi graver lidt i de historiske forudsætninger for det nuværende rigsfællesskab, der lægger hovedvægten på, at forsvars- og sik­ker­heds­po­li­tik­ken hører hjemme i København, der også har indgået aftalerne med amerikanerne om deres militære tilstedværelse på Grønland. Det danske NATO-medlemskab
indebærer således også, at Grønland er omfattet af alliancens beskyttelse. Vi søger at råde trådene ud ved Grønlands fulde selvstændighed – herunder for det danske NATO-medlemskab...

Fredag d. 15. december 2023
Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Hebriderne.
Spor efter beboelse på Shetlandsøerne går omkring 5.000 år tilbage. Øerne har imponerende rester af bebyggelser fra bronzealderen og fremefter ved Jarlshof og Skotlands mest velbevarede forhistoriske forsvarstårn ved Mousa Broch. Vikingernes bosættelser fra 700-tallet blev af afgørende betydning for øerne, og stednavne og sprog har stadig et stærkt nordisk præg.
Fra 875 kom øerne under Norge som jarledømmet Hjaltland, og i de følgende århundreder blev de styret af nordiske jarler. Øerne fulgte i 1380 Norge ind i rigs­fæl­les­ska­bet med Danmark, og 1469 blev de pantsat til den skotske konge som sikkerhed for Christian d. 1.s medgift ved datteren Margrethes bryllup med den senere skotske konge, Jakob 3.
Pantet blev dog aldrig indfriet, og Danmark afstod i 1590 endegyldigt Shetlandsøerne til Skotland. Ved den engelsk-skotske union i 1707 blev de derfor en del af Storbritannien. Vi afprøver idéen om at kunne tage turen fra vikingernes nordatlantiske imperium til et bestandigt skrumpende rigsfællesskab.
Dob­belt­mo­nar­ki­et Danmark-Norge er en milepæl på denne tur, men hvordan indpasses Orkneyøerne og Hebriderne?

Fredag den 22. december 2023
På Ruslands dørtrin – i Nord­s­kan­di­navi­en og i Alaska
I 1728 og 1741 udforskede russiske ekspeditioner under ledelse af danskeren Vitus Bering farvandene ved Alaska, og i 1784 oprettede russiske pelshandlere en bosættelse på Kodiak Island. I 1799 etableredes et russisk handelsmonopol under det kejserligt privilegerede Russisk-Amerikanske Pelskompagni, som i Alaska havde en omfattende handel med pels, hovedsageligt havodderpels. Et drastisk fald i havodder-bestanden og Ruslands økonomiske problemer efter den påtvungne Krimkrig (1853-1856) tvang i 1859 Rusland til at opgive Alaska, og i 1867 kunne USA erhverve hele Alaska for 7,2 mio. dollars.
Under den 2. Verdenskrig førte det japanske angreb i 1942 på Aleuterne til anlæggelse af flere store flybaser i Alaska, og under Den kolde Krig fik Alaska i kraft af sin geografiske placering stor mi­li­tær­stra­te­gisk betydning, hvilket af geostrategiske årsager ikke er blevet mindre efter den russiske præsident har valgt at anvende militære angreb mod Ruslands nabolande. En tragisk udvikling, der også vil få betydning for den militære udvikling, hvor Putin har fået NATO helt ind på livet fra Nordnorge over Finland og de baltiske nationer ned til Polen...

Der serveres kaffe og kage ved alle foredragene.