Højskoleformiddage - Høruphav

Tirsdag 1/10
Linda Lassen
Men sko må jeg ha’ – roman om van­d­re­læ­re­rin­den Henriette Gubi
Som sammen med mange andre i årene efter 1864 arbejdede for at bevare det danske sprog og få Sønderjylland forenet med det øvrige Danmark. I 1864 led Danmark det største nederlag nogensinde. Vi måtte afgive hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til preusserne – 33 % af landets areal og 40 % af dets indbyggere. Mange har hævdet, at vores identitet blev grundlagt i denne nederlagets stund, men i årene efter 1864 arbejdede mange mennesker i de nu tyske områder for at bevare danskheden. Denne kamp tror jeg i lige så høj grad har påvirket vores selvopfattelse, som nederlaget ved Dybbøl gjorde det.
For historien sluttede jo ikke i 1864. De mennesker, der boede i de nu tyske områder, holdt ikke op med at føle, tænke og være danske. I de 56 år Sønderjylland var under fremmed herredømme, skete der en stadig mere bevidst kamp for at bevare danskheden. Der var mennesker, der satte deres eget til side for at kæmpe en kamp, som mange af dem aldrig selv så resultatet af. Hvad drev dem? Hvad driver mennesker til at kæmpe for noget, der rækker ud over dem selv? Det handler min roman om, og det er den, der er udgangspunkt for mit foredrag.

Tirsdag 8/10
Poul Smedegaard Andersen
Hvid­sten­grup­pen
Om Marius Fiil og Hvid­sten­grup­pen, den første modtagergruppe af nedkastet våben og sprængstof til den danske mod­stands­be­væ­gel­se under Besættelsen (1940—1945).
Landsbyen Hvidsten nord for Randers rummer et stykke Dan­marks­hi­sto­rie. Det var her, kromanden Marius Fiil i 1943 sammen med en gruppe lokale folk tog imod nedkastede containere og faldskærmsa­gen­ter fra England. Gruppens indsats fik stor betydning for den danske modstandskamp mod Den Tyske Værnemagt. Foredraget giver et portræt at Marius Fiil. Undervejs vil vi synge nogle at de sange, der fik en særlig betydning for ham. Sange som ‘Det haver så nyligen regnet” og en lejlighedssang fra Horserød.
Sagt med jysk underdrivelse var han “lidt at en personlighed”.

Tirsdag 22/10
Christian Friis
Israel
Landområdet Israel, der tidligere hed Palæstina, er såvel en levende, moderne stat som et land, der historisk trækker tråde flere tusinde år tilbage i tiden. Fra den bibelske periode gennem talrige kulturer og rigers påvirkninger til den nyere tid, zionismens fremkomst og endelig proklamationen af staten Israel i 1948. Foredraget sætter fokus på den nyere tid og for­ud­sæt­nin­ger­ne for staten, der stadig udgør et kernepunkt i den mellemøstlige konflikt.

Tirsdag 29/10
Asbjørn S Bruhn
Eventyr med is i maven
Kom med på et grøn­land­se­ven­tyr. 26 måneder med hunde, slæde, ski, is, sne, hård frost, storslået natur og ubrydeligt kammeratskab. Hør om mål, motivation, selvledelse og at turde følge sine mål.
Hør om drømmene, slædekørsel og det frie liv ved Slædepatruljen SIRIUS. Alt sammen krydret med en røverhistorie, en løgnehistorie og en enkelt skrøne fra den yderste forpost af rigs­fæl­les­ska­bet, hvor klipper, is og vilde dyr er din eneste nabo. Kedeligt bliver det ikke.

Tirsdag 5/11
Anja Kjølby
Tove Jansson bil­led­hug­ge­rens datter, Mumi-mor, kunstner og forfatter
Tove Jansson (1914-2001) er nok bedst kendt for at være ophavskvinden til de berømte børnebøger om livet i Mumidalen. Men Tove, der voksede op i et kunstnerhjem i Helsinki, var et kreativt talent og drømte mest om at bliver kunstmaler. Vi dykker ned i Janssons liv, hendes kunstneriske virke samt hendes fantastiske forfatterskab.

Tirsdag 12/11
Lena Bjørn
Løgnhistorier fra mit liv
I kender det godt – vi lyver altid lidt, smører lidt tykt på, når vi fortæller om noget vi har oplevet. Nå ikke? I lyver aldrig?
Det gør jeg – altså lyver. Jeg har til gengæld besluttet, at enten taler jeg sandt – eller også lyver jeg så stærkt som en hest kan rende.
I ”Løgnehistorier fra mit liv” fortæller jeg 6-8 historier fra mit liv. Halvdelen af historierne er sande og halvdelen er løgn. Det er så op til jer, kære publikum, at gætte, hvad der er hvad.
Og det er ikke helt enkelt. Jeg fortæller historier fra mine ophold i fjerne lande, som Uganda, Afghanistan og fra en kongelig arbejdsplads. Det, der lyder helt tilforladeligt, kan godt være løgn, ligesom det, der lyder langt ude, godt kan være sandt.

Tirsdag 19/11
Adam Bak
Jel­ling­dy­na­stiets bedrifter
Harald Blåtand og hans forældre, Gorm den Gamle og Dronning Thyra, var grundlæggerne af Jel­ling­dy­na­sti­et. De overtog magten i løbet af 900-tallet efter et kaotisk århundrede med interne magtkampe på kryds og tværs i Nordeuropa. Harald Blåtand gennemførte vidtrækkende forandringer i det danske samfund inden for nogle få årtier. Foredraget vil gennemgå de store begivenheder der fører til at Danmark får en centraliseret kongemagt og en ny statsreligion, samt konsekvenserne af disse beslutninger.

Tirsdag 26/11
Emil Møller Christensen
Astrid og Bjarne Henning-Jensen – ”Ditte Menneskebarns” forældre og ef­ter­krigs­fil­mens ”power couple”
Det er sjældent, at et ægtepar bliver filmskabere sammen. Men Astrid og Bjarne Henning-Jensen er en undtagelse. De kommer til Nordisk Film under Besættelsen og markerer sig hurtigt som nogle nytænkende og banebrydende fil­min­struk­tø­rer. Med baggrund i do­ku­men­tar­fil­men formår de at føre en helt ny og mere realistisk tone ind i dansk spillefilm – en tone, der både er med til at pro­fes­sio­na­li­se­re filmsproget og som sætter dansk film på det internationale landkort. Det sker ikke mindst med Astrid og Bjarne Henning-Jensens filmatisering af Martin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn – et filmværk, der siden er blevet legendarisk. Det er samtidig historien om to unge ildsjæle, som har en stærk social ret­fær­dig­heds­sans. Dette sociale engagement ses klart i deres film, hvor udsatte menneskers liv og skæbne ofte sættes i fokus. Foredraget er ikke mindst en fortælling om at være skabende filmkunstner i en tid, der påvirkes af be­sæt­tel­ses­ti­den og dets ufred. Det er fortællingen om en tid, hvor det at være kvinde i filmbranchen er en sjældenhed, men hvor Astrid Henning-Jensen med stort gåpåmod, idérigdom og stærk film­for­nem­mel­se arbejder sig frem i geledderne og viser sit værd som en klog og kyndig filmfortæller.