Stor succes med at inkludere psykisk sårbare medborgere

For mange, der dagligt er udfordret af psykisk sårbarhed, kan det være svært at holde fast i et socialt liv. Ideen bag "aftenskolemakker" er, at det er lettere at komme afsted på et aftenskolekursus, når man er to om det. En makker er en frivillig AOF-kursist, som tager sig lidt ekstra af en medkursist, men begge har samme interesse for det pågældende kursus. Det er uanset, om det drejer sig om madlavning, sprog eller tegning. 

Hvad makkerskabet går ud på defineres individuelt. Det kan fx være, at der er behov for en huske-sms på dagen eller visheden om, at man har en at sidde ved siden af. 

"Aftenskolemakker" har vist sig at gøre en stor forskel for mange deltagere, bl.a. for Claus og Alastair, som har gået til tegning sammen. For Claus, som er førtidspensionist og bøvler med psykiske udfordringer i sin hverdag, er det svært at komme ud af døren: "Det er svært at starte på noget nyt, hvor der er nye mennesker og på et tidspunkt skal fortælle, at man er psykisk syg, det er ikke det sjoveste", siger Claus, som har brugt kurset til at håndtere sit mentale helbred på en ny måde: "Det er vigtigt for mig at være kreativ. Det gør, at jeg slapper af på en anden måde, for jeg kommer i en nærmest meditativ tilstand."

Efter at have tilmeldt sig et tegnekursus hos AOF, blev Alastair kontaktet med henblik på at blive en del af makkerskabsprogrammet. Og der gik ikke lang tid, før han sagde ja tak til at være med: "Jeg har fået overraskende meget ud af det. Jeg har i virkeligheden bare været Claus' ven og Claus har været min ven i de her tre måneder. Det har både været let, hyggeligt og en god oplevelse at møde Claus."

For Claus har forløbet også haft en positiv indvirkning på hans liv: "Vi har haft det godt sammen, talt godt sammen og inspireret hinanden. Projektet har gjort, at jeg er kommet afsted nogle flere gange, end jeg ellers ville have gjort."

Pga. den store succes er projektet nu forlænget foreløbig frem til jul. Projektet er et samarbejde mellem AOF Frederiksberg-København, Depressionsforeningen og Frinova, som er en udviklingsenhed i socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Se en video om Claus og Alastairs makkerskab her: https://vimeo.com/383258382

Lignende nyheder

Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået danskundervisning hos AOF Job & Dansk

Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået danskundervisning hos AOF Job & Dansk

17. marts 2023

I 2022 har AOF Job & Dansk hjulpet over 4000 voksne udlændinge i Syddanmark med at lære dansk.

Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af danskundervisning hos AOF

Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af danskundervisning hos AOF

20. februar 2023

AOF har i samarbejde med Scandic udviklet opkvalificeringsforløb til deres tosprogede medarbejdere, så de i lavsæsonen kan udvikle deres sprogkundskab ...

Arbejdermuseet bliver medlem af AOF Danmark

Arbejdermuseet bliver medlem af AOF Danmark

12. december 2022

På et hovedbestyrelsesmøde den 8. december 2022 blev Arbejdermuseet godkendt medlemskab i AOF Danmark.