AOF arbejder for at øge valgdeltagelsen i udsatte boligområder

AOF Danmark og AOF Storkøbenhavn har i samarbejde pt. afholdt fire alternative vælgermøder i udsatte boligområder med stor succes. Det sidste er på selve valgdagen i Urbanplanen. Der vil være snacks, balloner, musik og valgambassadører. Konceptet er: Har du stemt? Kom forbi og fejr det med os! Overvejer du at stemme – vi hjælper dig, hvis du er i tvivl om, hvad man gør!

Vi er stolte af projektet og meget glade for samarbejdet med AOF Center Storkøbenhavn og medarbejderne i de boligsociale helhedsplaner.

I forlængelse af arbejdet har John Meinert Jacobsen, adm. direktør i AOF Danmark, skrevet følgende kronik.

 

Vi bør alle kæmpe for at øge valgdeltagelsen i udsatte boligområder

Da jeg var barn, var jeg med mine forældre nede og stemme. Jeg kom med ind i stemmeboksen, og jeg fik vist endda lov at sætte krydset. Det var hyggeligt.

Da jeg selv fik børn, tog jeg dem med i stemmeboksen. Vi var sammen om at stemme.

Der er noget socialt over det, vi samles om det, og vi får på den måde demokratiet ind med modermælken.

Men nogle grupper borgere er ikke opflasket med demokrati. De er måske endda født i lande, hvor det er en by i Rusland, og valghandlingen er derfor ukendt territorie. For dem er der ikke noget hyggeligt ved at stemme. Der er ikke noget fællesskab omkring det, og derfor får de ikke stemt.

Det er et demokratisk problem, som vi i AOF forsøger at gøre noget ved.

Vi har en bedre kontakt og forståelse for disse borgere, end det offentlige system har. Udnytter vi ikke den position, svigter vi fællesskabet.

Derfor har vi med relevante samarbejdspartnere og med støtte fra Ø-stifterne udarbejdet et nyt koncept for et vælgermøde, der gør det mere trygt for den enkelte at deltage, og hvor valghandlingen gøres til noget, man markerer i fællesskab, noget socialt.


Mad danner fællesskaber

I mange familier er mad samlingspunktet, og det vil vi udnytte. Vi skal under vælgermødet sidde omkring et bord og have en fælles smagsoplevelse, der binder os sammen. Herefter oplyses og inspireres der til valgdeltagelse, og politikerne mødes på en ny måde.

I en analyse fra tænketanken Mandag Morgen i marts 2021 blev det kortlagt, at bl.a. mange flygtninge og indvandrere hverken ved, at de må stemme, hvordan lokalpolitik påvirker ens liv, eller hvordan valghandlingen rent faktisk foregår.

Mange føler sig også for uvidende til at deltage i valghandlingen. De føler måske ikke, at de ved nok om de enkelte partier og deres standpunkter. Men for mange kan det virke uoverskueligt at opsøge den viden, og klassiske vælgermøder kan for nogen virke afskrækkende.

Det må vi ændre. Vi går forrest. Vi håber, at andre følger trop. 

 

Lignende nyheder

Keramiklokalet er Shobanas frirum fra psykisk sårbarhed

Keramiklokalet er Shobanas frirum fra psykisk sårbarhed

12. maj 2023

Shobana Sutharsan er én ud af mange mennesker, der har en psykisk sårbarhed i Danmark. Hun har gennem et keramikkursus hos AOF fundet det frirum i hve ...

”Fra dinosaur til digital”: DSB Vedligehold opkvalificerer medarbejdernes digitale evner

”Fra dinosaur til digital”: DSB Vedligehold opkvalificerer medarbejdernes digitale evner

25. april 2023

DSB Vedligehold har udover deres primære opgave – at vedligeholde togene i Danmark – sat fokus på at udvikle medarbejdernes digitale evner. Tidligere ...

AOF uddanner medarbejderne hos Danish Crown i Vejle

AOF uddanner medarbejderne hos Danish Crown i Vejle

12. april 2023

Mange virksomheder er i de stille perioder nødt til at sætte produktionen på pause eller skrue ned for den i et sådant omfang, at en del medarbejdere ...