Yoga med let hensyn -forårshold
Et blidt forårsforløb med små øvelser, åndedræt og god tid til dig
Har du lidt knas med ryg, knæ eller hofte – eller trænger du bare til at bevæge dig blidt og finde lidt mere ro i kroppen?
På dette forårsforløb tager vi yoga helt ned i gear. Vi laver små øvelser, der løsner op, mildere versioner af klassiske yogastillinger og blødgørende åndedrætsøvelser, der hjælper kroppen med at give slip og finde ro.
Du behøver hverken være stærk, smidig eller øvet i yoga. Bare mød op, som du er.
Kun 7–8 deltagere, så du får god plads, rolige rammer og ekstra opmærksomhed.
Kursusdetaljer
550 kr./person
Underviser
Jonas Dunkan
Mit navn er Jonas, og jeg er uddannet hatha-yogalærer ved Dansk Yoga, en omfattende uddannelse med over 800 timers undervisning.
Hele mit liv har jeg haft en stor interesse for bevægelse, og siden 2019 har jeg været så heldig at kunne undervise i yoga. Du kan finde mig på hold hos AOF Amager og AOF Rødovre.
Mine undervisningsværdier handler om at gøre yoga jordnær og tilgængelig for alle. Mit mål er at give dig en pause fra hverdagens travlhed, hvor hjernen kan tage en pause, og du kan være til stede i kroppen og åndedrættet.
Hos mig er yoga for alle – ikke kun for de smidige, stærke eller spirituelle, men for helt almindelige mennesker, der søger ro, gode stræk og nærvær. Uanset din alder, kropsform eller erfaring er der plads til dig.
550 kr./person
Tilmeld kursus