Den sammenbragte familie

SAMMENBRAGT FAMILIE – HVORDAN FÅR I SUCCES


At leve i en sammenbragt familie er noget af det mest krævende – og modige – man kan begive sig ud i.


For det starter ofte med kærlighed. To mennesker, der har fundet hinanden og ønsker at bygge noget nyt. Måske tænker man: “Vi skal nok finde ud af det – vi elsker jo hinanden.”
Men virkeligheden i en sammenbragt familie følger ikke altid hjertet alene. Der kommer bagage med. Der kommer børn med. Forskellige normer, rytmer, værdier – og gamle sår. Og pludselig står man midt i en hverdag fyldt med misforståelser, loy­a­li­tets­kon­flik­ter, eks’er, forskellig opdragelse og følelsen af ikke at slå til.


Mange går rundt og tænker:
"Er det mig, der er problemet?"
"Hvorfor bliver det ved med at være så svært?"
"Må det overhovedet være svært, når vi selv har valgt det her?"


Dette foredrag er til jer, der lever i – eller forsøger at finde jer til rette i – den komplekse struktur, som en sammenbragt familie er. Vi taler ærligt om:


  • De største udfordringer for både børn, bonusforældre og det romantiske parforhold
  • De mønstre og dynamikker, der ofte spænder ben, uden vi opdager det
  • Hvad I konkret kan gøre for at skabe mere ro, forståelse og samarbejde
  • Hvordan I passer på kærligheden, mens I også navigerer i hverdagen


I går herfra med:


  • En følelse af at være mindre alene
  • Større forståelse for hinanden og for jer selv
  • Konkrete værktøjer, der kan give ny energi og retning i hverdagen


Og så er der selvfølgelig også tid til spørgsmål og refleksion – for jeres virkelighed og oplevelser betyder noget. I dette rum må det godt være svært, og her er plads til at være ærlige.


Velkommen til en aften med indsigt, genkendelse og håb.



Underviser hedder Cathrine Lønborg Andersen.

"Jeg er psykoterapeut MPF, gift, mor til 3 børn (11, 18 og 22 år), bonusmor til 2 (21 og 26 år) og bor i en sammenbragt familie (siden 2011).
Jeg har en passion for relationer, dynamikker og familier. Primært den sammenbragte familie og skils­mis­se­fa­mi­li­en.

Med min viden og mine erfaringer hjælper jeg sammenbragte familier med at lykkes, skils­mis­se­fa­mi­li­er med at finde en vej samt forældre med deres udfordringer med bør­ne­op­dra­gel­sen og med teenagerne.

Jeg er uddannet psykoterapeut fra EFT-instituttet i København i 2015."


Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager over­før­sels­ind­komst (inkl. SU).
Personer over fol­ke­pen­sions­al­de­ren, 18-25-årige samt modtagere af over­før­sels­ind­komst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.

Kursusdetaljer

Aftenskolernes Hus, Birkedommervej 43, 2400 København NV
Torsdag, 19:00 - 21:00
2,5 lektioner, 1 mødegang
Torsdag 11. september, 2025
Hold nr.: 4825203010

210 kr./person

40 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Cathrine Lönborg Andersen

210 kr./person

Tilmeld kursus