Fransk 2 - Genopfrisk dit fransk
Du kan en del fransk. Men det kniber stadig med at tale det. Vi har fokus på at gøre dit passive ordforråd aktivt. Vi træner evnen til at samtale om emner som arbejde, familieforhold, interesser og bolig. Og til at forstå talt fransk. Vi snakker også om fransk kultur og samfundsliv. Niveau og tempo følger deltagernes niveau.
Der må påregnes udgifter til undervisningsmateriale.
Du er velkommen til at kontakte underviser, hvis du har behov for flere oplysninger.
Birgitte Ehrhardt, e-mail: birgitte.ehrhardt@gmail.com
Max. 10 deltagere
Kursusdetaljer
Salget er lukket
Underviser
Birgitte Ehrhardt
Uddannelse: Jeg er cand.phil. i fransk fra Københavns Universitet, har fransk familie og har studeret, boet og arbejdet i Frankrig i flere år. Siden jeg blev færdig med min uddannelse, har jeg arbejdet som journalist, primært som kommunikationschef i flere store virksomheder. Men jeg elsker det franske sprog og fransk kultur, og har altid undervist i fransk ved siden af. Jeg har derfor mere end 20 års undervisningserfaring hos en lang række forskellige aftenskoler.
Andet: Jeg brænder for at undervise voksne og prøver at levere en undervisning, der er struktureret og har et højt fagligt niveau. Men jeg lægger også meget vægt på at skabe en tryg og uformel atmosfære, hvor der er plads til at lave fejl og ikke mindst plads til at vi sammen kan få os et godt grin.
Salget er lukket
Afsluttet