Klangterapi | Kerteminde
Oplev klangterapiens dybdegående virkning i et trygt og afslappende fællesskab. Gennem lyd og vibrationer fra klangskåle guides du ind i en meditativ tilstand, hvor krop og sind får mulighed for at slippe spændinger, stress og uro.
Klangterapi støtter kroppens egen evne til at finde balance og fordybelse, og du vil opleve øget velvære, ro og nærvær.
Der kræves ingen forudsætninger – alle kan være med.
Medbring liggeunderlag, tæppe og pude (til hovedet og evt. til under benene), så du kan ligge behageligt.
Tag en pause fra hverdagen og mærk den helende kraft i klangens univers.
- Afstressende og afslapning
- Bedre søvn og øget restitution
- Styrket kropsbevidsthed og nærvær
- Emotionel og energetisk balance
- Støtte til meditation og stilhed
Kursusdetaljer
125 kr./person
Underviser
Mettelise Fincks
Jeg hedder Mettelise og er nyuddannet inden for klangterapi. Min interesse for klangens helende kraft opstod ud fra et ønske om at skabe ro og nærvær – både i mig selv og i andre. Jeg arbejder med klangskåle som et blidt og naturligt redskab til afspænding, fordybelse og balance i krop og sind.
Det, der driver mig, er ønsket om at dele denne enkle og kraftfulde metode med andre – fordi jeg selv har mærket, hvor meget klangen kan åbne op for ro og kontakt indadtil.
Som ny på området lægger jeg vægt på at skabe et trygt, enkelt og nærværende rum, hvor du som deltager kan lande i dig selv og være præcis, som du er.
125 kr./person
Tilmeld kursus