Fransk let øvet (A2)

Har du lyst til at blive bedre til fransk? Et kursus i fransk for let øvede bygger videre på dit grundlæggende fransk og tager sproget til næste niveau. Her styrker du dine evner til at føre enkle samtaler, udvide dit ordforråd og få en bedre forståelse for fransk grammatik. Du vil blive bedre til at udtrykke dig i dagligdags situationer som at købe ind, spørge om vej og fortælle om dine oplevelser.
Holdet er for dig, der har haft fransk før, svarende til en sæson eller to på aftenskole, eller har haft fransk i skolen og gerne vil genopfriske sproget. Kurset har fokus på at udvikle din selvtillid i at tale fransk, og samtidig får du et dybere indblik i den franske kultur, samfundsliv og mentalitet.
Det er en sjov og engagerende måde at komme videre på din sprogrejse – og måske endda gøre din næste rejse til Frankrig endnu mere spændende!
Der må påregnes udgifter til un­de­vis­nings­ma­te­ri­a­le.
Hvis du er i tvivl om dit niveau, må du meget gerne kontakte mig på frandsak@gmail.com

Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 32511495 eller aftenskole@hst.aof.dk for at få en reduceret pris.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte aftenskolen på mail: aftenskole@hst.aof.dk eller tlf.: 32511495

Frederiksberg og Københavns kommune giver forhøjet tilskud til særlige grupper. Hvis du vælger prisen for særlige grupper, så erklærer du på tro og love, at du er enten studerende på SU, lærling med ud­dan­nel­ses­af­ta­le, på efterløn, folke- eller førtidspension, eller modtager ar­bejds­løs­heds­dag­pen­ge, kontanthjælp, revaliderings-, integrations- eller kontantydelse. AOF kan kræve dokumentation herfor ved tilmelding eller senere.


Kursusdetaljer

Aftenskolernes Hus, Birkedommervej 43, 2400 København NV
Torsdag, 19:00 - 20:35
22 lektioner, 11 mødegange
Torsdag 16. januar, 2025
Hold nr.: 4825106302

1.300 kr./person

14 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Anne Kirstine Frandsen

1.300 kr./person

Tilmeld kursus