Kakao- og danseceremonier på elementerne
Du inviteres ind i en ceremoni-række hvor vi sammen udforsker de grundlæggende bestanddele i naturen og dermed også os selv: jord, vand, ild og luft.
Benjamin Dunk (uddannet kakao-facilitator, mandegruppe facilitator, pædagog, musiker og lærer)
Nikoline Svenningsen (tantrisk yogalærer, kvindecirkel- og sharingfacilitator samt Holistisk Psykolog)
Holder et trygt rum for selvudforskning gennem ceremoniel kakao, meditation, øvelser, guidet bevægelse og dans.
Hvorfor elementerne?
Naturens elementære bestanddele er somatisk til stede i vores kroppe. Ved at guide bevidstheden ned i kroppen med klart fokus på ét element ad gangen, får vi muligheden for at lære ikke kun vores egen indre natur bedre at kende, men også naturen selv.
De forskellige elementer korresponderer med forskellige chakraer i yogaens system, og har dermed også forskellige kropslige, psykiske og sjælemæssige kvaliteter, som vi sammen erfarer i det smukke fællesskab, der oftest opstår i det ceremonielle rum.
Kakaoen åbner hjertet og forbinder os til jorden. Delinger og leg åbner fællesskabet. Øvelserne sætter gang i refleksioner og løsner krop og sind. Dansen sætter os fri. Vi slutter altid af med integration af oplevelserne undervejs.
Folk siger:
"Jeg overvejede faktisk at blive hjemme, det er så mørkt og koldt idag. Men jeg er godt nok glad for jeg tog afsted - for nu sidder jeg her bagefter og smiler over hele femøren. Det har været fantastisk at dele denne her stund med jer"
“Jeg gik hjem og malede opadgående spiraler - jeg ved ikke hvorfor, men det føltes fantastisk. Det skal jeg igen det her. ” (kursist det oplevede Kundalini energi for første gang efter en danseceremoni).
Tøv endelig ikke med at række ud, hvis du har spørgsmål eller overvejer om det kunne være noget for dig.
Du er hjerteligt velkommen her.
Der er en egenbetaling på 30,- kr. til kakao, som vil blive opkrævet på dagen.
Kursusdetaljer
295 kr./person
Underviser
Benjamin
Samme kursus på andre tidspunkter
- Lørdage, 11:00 - 14:30Vis kursus
- Søndage, 11:00 - 14:30Vis kursus
295 kr./person
Tilmeld kursus