Design og sy til dine mål
Max 10 deltager
Har du det perfekte design i tankerne som du gerne vil lave?
Det kan være bluse, bukser, kjole - kun fantasien sætter grænser! Ud fra grundmønster vil du lære at konstruere dit eget design baseret på dine egne mål, så det passer dig perfekt.
Da det er dine egne ønsker, bruger vi grundmønster, og ikke færdige mønstre, dvs. efter at have udvalgt dit design, vil du lære at tage mål på dig selv, hvorefter vi begynder at designe og konstruere.
Vi vil først sy det i et prøvestof, så vi kan se om der er noget der skal rettes, hvorefter du kan sy det i dit rigtige stof. Du vil kunne afprøve forskellige syteknikker, hvis du er typen der gerne vil udfordre dig selv.
Du vil få hjælp hele vejen gennem processen, så du får det bedste resultat. Det betyder ikke noget om du er begynder eller øvet - uanset hvad vil du komme hjem med dit drømme design.
Du vil få alt den hjælp du har brug for, så du til sidst står med f.eks. en smuk kjole eller et par flotte bukser.
Underviser sender mail ca. 1 uge inden opstart, af hvad du skal medbringe af materialer.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte aftenskolen på mail: aftenskole@hst.aof.dk eller tlf.: 32511495.
Kursusdetaljer
1.915 kr./person
Underviser
Nadine Silke Brinch Larsen
Jeg hedder Nadine Brinch Larsen og er uddannet beklædningsdesigner fra Fashion Design Akademiet i 2013.
Jeg har undervist hos AOF siden 2014 og har også været undervisningsassistent på Akademiet.
Jeg er især meget glad for mønsterkonstruktion og går meget op i at tingene bliver gjort pænt og ordentligt.
Jeg har en stor passion for kvalitet, men også hvordan man kan genbruge eller upcycle tøj/tekstil.
På mine kurser vil du få den vejledning du har brug for, så du får noget tøj du er tilfreds med - hvad enten det er måltagning, mønsterkonstruktion, valg af stof eller sy tekniske spørgsmål.
Ønsker du at se mit arbejde og projekter, så kan du tjekke min profil på Instagram:
penny_b_studio
1.915 kr./person
Tilmeld kursus