Christian 2. - en konge falder
I dette foredrag vil John Gyllinge fortælle historien om Christian 2., hvis navn er blevet uløseligt forbundet med det stockholmske blodbad og hans sejlads over Lillebælt en kold februar nat i 1523.
Men mindre kendt er det, at han også var konge over et Danmark, der stod i den vigtige overgangstid mellem middelalderstat og de nye tanker, som renæssancen repræsenterede.
Christian 2. var på mange måder en fremsynet konge, som ville fremme borgerskabets indflydelse. I sin politik lod han sig rådgive af en gæv hollandsk kvinde, Sigbrit Villoms, der var mor til Dyveke, Christian 2.’s store kærlighed.
Forbindelsen til de hollandske kvinder var ikke populær, og Christian 2. måtte høre meget - også i den forbindelse. Men efter foredraget kan vi se på, om han egentlig var så ond, som svenskerne sagde han var, og så uduelig som regent, som de øverste stænder i Danmark brugte som argument for at afsætte ham.
Kursusdetaljer
185 kr./person
Underviser
John Gyllinge
185 kr./person
Tilmeld kursus