Linedance - Begynder Fanø
At bevæge sig til god musik skaber livsglæde.
Linedance er velegnet til alle aldre.
Linedance er god “hjernegymnastik”. Mange sanser aktiveres, da bevægelse kombineres med musikken du hører og det du ser hos instruktøren.
Linedance er, på den måde, en styrkelse af både balance, kondition, koordinationsevne, koncentrationsevne samt din motorik, hvorigennem du samtidig øger psykisk velvære.
Linedance er en dansestil, hvor man danser i rækker (linjer) ved siden af og bag hinanden. Du har ikke brug for en dansepartner, alle danser for sig selv og alligevel danser alle sammen.
Du kommer bare i tøj du bedst kan lide, men tag ”gå på mod” og godt humør med og en vandflaske er en god ide. Angående fodtøj, nogen danser i støvler/dansesko med en lille hæl, andre danser bedst i flade sko, du må selv finde frem til hvad er bedst til dig.
Kursusdetaljer
1.160 kr./person
Underviser
Miriam Kristensen
Jeg har danset i over 30 år og undervist i dans de sidste 25 år. Min kærlighed til dans har eksisteret, så længe jeg kan huske, og det var netop denne passion, der førte mig til linedance. Hvorfor linedance? Fordi jeg aldrig var særlig god til at danse med en partner.
Er jeg god til linedance? Tja, jeg laver stadig fejl – men det er netop en del af charmen ved linedance. Det vigtigste er, at man bare kigger sig omkring, finder rytmen igen og fortsætter derfra. Derfor er mit motto: "Hav det sjovt og grine lidt undervejs."
1.160 kr./person
Tilmeld kursus