Lær at sy dit eget tøj
Drømmer du om at sy dit eget tøj?
Her lærer du at sy tøj til dig selv og dine børn. Vi arbejder ud fra mønsterblade og egne ideer.
Dette kursus henvender sig til både begyndere og øvede, så alle kan være med.
Du kan sy lige, hvad du har lyst til, og der er rig mulighed for hjælp og vejledning på alle niveauer.
Undervisningen er tilrettelagt så du hver gang har mulighed for at tegne mønster, klippe og sy, og hver anden eller tredje gang er der undervisning i et emne. Det kan være isyning af lynlås, tilretning, forskellige former for forarbejdning af halsudskæring, lommer el.lign.
Deltagerne er velkomne til at komme med input og ønsker til undervisningsemner. Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil deltage i undervisningen, man kan vælge at arbejde videre med sit eget projekt, hvis man hellere vil det.
Du skal medbringe din egen symaskine, der er forlængerledninger, lamper, mønsterblade og en enkelt overlocker til rådighed i lokalerne. Vi har enkelte symaskiner, der kan lånes, men det anbefales at medbringe sin egen. Hvis du kun kan være med nogle af mødegangene, så ring og hør nærmere om pris på 51243799.
Kursusdetaljer
1.398 kr./person
Underviser
Britta Astrup
Britta er synørd, sy og design entusiast. Siden hun var 14, har Britta syet, både til sig selv, til andre og for andre.
”Lige nu har jeg en lille systue BrissFunk, hvor jeg bruger rigtig meget tid på Tøjspild (Re-Design), samt især dåbs-, konfirmations- og brudekjoler. Jeg går meget op i bæredygtighed og genbrug.”
Hele naturen kommer i farver, så det gør Britta også. Når hun syr jeg til andre, er det ofte mere afdæmpet.
For Britta er tøj personligt. Designertøj er smart, men hjemmedesignet tøj og især re-design handler ikke kun om økonomi. Det er bevidsthed omkring ressourcer, økologi og genbrug.
”Bevidstheden om at gøre en forskel ved at genbruge, gøre oprør mod smid-væk kulturen og skabe lige præcist min helt egen personlige stil, mine farver og samtidig genbruge er det fedeste i verden. De mange timer med design og symaskinen giver mig en tilfredshed, intet stangtøj har kunnet.
Som hjemmedesigner nøjes jeg ikke - jeg skaber selv mode!”
På Brittas sykurser arbejder vi med stil, personlige mønstre, genbrug og sparker gang i sy-glæde, kreativitet og selvværd...
Ved spørgsmål kan du kontakte Britta direkte på brittaastrup@gmail.com
”For mig er det også vigtigt at du kommer på det rette hold.”
1.398 kr./person
Tilmeld kursus