Kim Larsen - Myten, sangene og hvor de kom fra
KIM LARSEN,
Sangene og myten
Kim Larsen blev den indtil
videre største danske folkekunstner nogensinde.
Han skabte musikalsk bro mellem
ind til flere generationer.
Han var en nutidig Dirch
Passer, Elvis Presley og Grundtvig i samme person.
Hvad skabte den enorme succes?
Hvad inspirerede Kim Larsen til sangene, hvoraf mange i dag er en del af den
danske folkesjæl?
Det var i 1949 eller cirka
deromkring,
Kim Larsen kom til verden i en stuelejlighed i Sølvgade i
København. Senere flyttede han med sin mor og bror til Nordvestkvarteret i
København. Han fandt sin vækkelse på Askov Højskole og nåede at arbejde to år
som lærer, inden Christianshavn og musikken bragte ham sammen med resten af
Gasolin’.
Det førte til en karriere som
solist, der i begyndelsen af 80’erne bragte ham omkring New York, hvor han fik
idéen til ‘Midt om natten’. Senere flyttede han til Fyn, hvor han opnåede sin
tredje musikalske ungdom med bandet Kjukken.
I foredraget taler Jan Eriksen
om Kim Larsens betydning, hans kampe, hans nederlag og selvfølgelig hans mange
succeser - og måske mindre kendte sider.
Journalist og forfatter Jan
Eriksen har flere gange interviewet Kim Larsen, hans musikervenner og andre
omkring ham.
Han har anmeldt Kim
Larsen og Kjukkens koncerter og plader i alt mere end 20
gange.
(Pressefoto)
Sagt om foredraget:
Jeg troede, at jeg kendte Kim Larsen. Sådan
tænkte jeg lidt, da jeg satte mig for at høre foredraget ”Masser af Succes” med
journalist og forfatter Jan Eriksen.
Efter foredraget havde min viden om den
folkekære sanger, så absolut nået et højere niveau. Jan delte rundhåndet ud af
sin store viden om Kim Larsen.
Vi kom både rundt om den musikalske – men også
den mere private – side af Kim Larsen. Og det var både nederlagene og
succeserne, vi hørte om. Jeg tror, at alle foredragsdeltagere gik fra
foredraget med en ny viden om Kim Larsen. Det er et foredrag, jeg varmt kan
anbefale.
Lars Thomsen, bibliotekar, Aabenraa