Drama for voksne
Slip fantasien løs og kast
dig ud i et lærerigt dramakursus for voksne. En skuespillers teknik skal helst
være usynlig når denne står foran kameraet eller på scenen, der skal vi kun
opleve karakteren der lever for øjnene af os. Men der ligger teknik bagved, og
vi kan alle lære meget af den værktøjskasse en skuespiller har med sig -uanset
baggrund.
På dette kursus arbejder vi med vores fantasi, ensemble-øvelser,
skuespiltekniske øvelser, improvisation, karakterarbejde, krop og stemme.
Vi
træner virkelig at lytte til andre og mærke os selv samtidig, vi kigger på kropssprog, på
personlig fremtoning. Vi har det sjovt og tager det uhøjtideligt, og vi prøver
også at dykke dybt og reelt ned i en karakter. Undervisningen tilpasses og tilrettelægges så alle bliver
udfordret uanset niveau. Vi lægger vægt på at skabe et trygt og tillidsfuldt
rum, så alle på bedst mulig vis får udløst deres fulde potentiale.
Rosa kan kontaktes på: rosamichelsen@gmail.com
Kursusdetaljer
1.770 kr./person
Underviser
Michella Egelund Christensen
Uddannelse: Jeg er uddannet skuespiller fra Det Danske Filmskuespillerakademi, hvor jeg også har taget flere efteruddannelser i filmskuespil. Udvikling stopper aldrig og jeg vedligeholder fortsat min træning ved selv at gå hos en skuespillercoach. Herudover er jeg uddannet sociolog fra Københavns Universitet. Sociologien har gjort mig stærk i at forstå sociale grupper, dynamikker og samspil.
Andre faglige kvalifikationer: Udover løbende at medvirke i forskellige filmproduktioner, er jeg initiativtager på filmholdet Variety Productions, hvor jeg medvirker som skuespiller, manusforfatter og producer. Jeg brænder for at skabe historier og karakterer – at slippe fantasien og kreativiteten fri og at give en stemme til mennesker, der ikke ellers ville blive hørt. Jeg har også gjort mig i dans og sang som yngre, hvilket jeg stadig sætter meget pris på. Derudover har jeg en baggrund som jobcoach og har været ansat både inden for det offentlige og i private virksomheder.
Undervisningserfaring: Som selvstændig underviser i filmskuespil arbejder jeg med elever ved både individuel og holdundervisning. Jeg har særligt dygtiggjort mig i scenearbejde- og instruktion, tekst- og karakteranalyse og selftape-træning. Jeg lægger stor vægt på at skabe en tillidsfuld relation, så den enkelte elev føler sig fri og tryg til at udfolde sig.
1.770 kr./person
Tilmeld kursus