Træning for fibromyalgi-ramte - hensyntagende
Vi arbejder med øvelser, der styrker og smidiggør muskler og led uden skadelig belastning. Afspænding og små blide bevægelsesforløb, som støtter kroppens naturlige bevægemønstre i de daglige funktioner. Det foregår i et roligt tempo.
Hensyntagende specialundervisning. De små hold henvender sig til deltagere, der som følge af problemer med f.eks. ryg, hofte, gigt eller andet ikke kan få rimeligt udbytte af at deltage på de almindelige hold.
Kursusdetaljer
1.875 kr./person
Underviser
Sanne Dam Nielsen
Jeg har været ansat hos AOF-Amager siden 1999. Her arbejder jeg bredt og alsidigt - på almindelige og hensynstagende hold - med den menneskelige krop i bevægelse. Arbejdet med kroppen foregår indenfor rammerne af Den Psykomotoriske Terapeutuddannelse.
Efter at have læst Etnografi ved Århus Universitet et par år, uddannede jeg mig til Psykomotorisk Terapeut i 1992. Siden har jeg videreudviklet min faglige kompetence indenfor musikforståelse og bevægelse, bevægelse og kroniske smerter, kroppen og stemmen og den kropslige udfoldelse i vand, samt voksenundervisningens pædagogik (Kbh.'s åbne universitet 1995).
Jeg holder løbende mine kompetencer ved lige indenfor: Bevægelseskvaliteten i den kropslige udfoldelse - herunder kroppens udfoldelse i vand. Hverdagens bevægelsesmuligheder, med udgangspunkt i det enkelte individ. Bevægelse i naturen (herunder stavgang). Temaområder indenfor hensynstagende undervisning(Kol, fibromyalgi, knogleskørhed m.m.), Sygdom/sundhed. Kroppens indre balance, ernæring og vitaminer/mineraler.
1.875 kr./person
Tilmeld venteliste