Besøg Bagsværd Fort
Det er sjældent, at Bagsværd Fort åbner sine døre for besøgende – men nu får du chancen! Tag med på en fascinerende rejse tilbage i tiden omkring 1.Verdens krig, når vi udforsker det nyrenoverede fort, som nu fremstår velbevaret fra en tid, da Danmark stod på kanten af krigen i resten af Europa.
Fortet fortæller en historie om verdenskrigen, da danske unge mænd blev mobiliseret til at beskytte deres land. Her, på de stejle skråninger og i den dybe tørgrav rundt om fortet, blev de trænet og satte på vagt for at forsvare fædrelandet mod en truende fjende – tyskerne.
Bagsværd Fort var en del af den imponerende række af forter og batterier, der strakte sig som en uigennemtrængelig kæde fra Utterslev Mose til Tårbæk – den ny nordfront. En række strategiske fæstninger, der skulle sikre København i tilfælde af invasion.
På fortet finder du en ny og spændende udstilling, der fortæller om fortets historie, skabt af Gladsaxe Lokalhistoriske Forening. Du får også et indblik i en anderledes del af fortets historie, nemlig de 50 år, hvor fortet hørte under Dansk Filmmuseum og gemte på arkiver af filmhistorie.
Turen bliver ledet af kulturhistoriker Lisa Elsbøll, som vil guide dig gennem fortets dramatiske historie og fascinerende detaljer. Gå ikke glip af denne unikke mulighed for at opleve Bagsværd Fort i al sin historiske pragt.
Kursusdetaljer
185 kr./person
Underviser
Lisa Elsbøll
185 kr./person
Tilmeld kursus