Personlighedstyper - Forstå dig selv og andre med Enneagrammet (forsat) Silkeborg
Dette kursus er for dig, der allerede har stiftet bekendtskab med Enneagrammet og måske også ved, hvilken type du relaterer til.
Du synes at at Enneagrammet er en spændende model til at lære sig selv at bedre kende og du ved allerede lidt om de udfordringer, din typestruktur bringer med sig.
Det kan f.eks. være relationelle udfordringer med familie, venner eller kollegerne på arbejdspladsen, ligesom det kan være udfordringer med at leve et liv med for meget pres og glemme sin selvomsorg.
For at få større glæde af de indsigter, du allerede har om dig selv, vil vi fortsætte arbejdet med at få øje på, hvor det er, vi ikke er nærværende og hvor vores ego tager kontrollen.
Vi fortsætter arbejdet med at opbygge rummelighed og forståelse både for os selv og andre, og vi arbejder med at være mere nærværende og nysgerrig på os selv.
Du lærer mere om dit grundtalent, dine for¬svars¬me¬ka¬nis¬mer samt om det selvbillede, hver type har om sig selv, ligesom vi går dybere i de tre instinkterne og den måde, de påvirker vores værdier på.
I undervisningen skaber vi et trygt og tillidsfuldt rum, hvor alle kan deltage på lige fod.
Kursusdetaljer
905 kr./person
Underviser
Mettstine Hattesen
Mettstine bor i Aarhus og har sin egen konsulentvirksomhed, hvor hun med Enneagrammet som omdrejningspunkt bl.a. underviser i ledelses, coaching og stresshåndtering.
Mettstine kommer fra en baggrund som HR-chef og har uddannet sig i Enneagrammets personlighedstyper i USA og Danmark.
905 kr./person
Tilmeld kursus