Madlavningskurser 

Tag dine smagsløg med på nye eventyr.

Vi har madlavningskurser i alle afskygninger, så uanset om du vil lære det thailandske køkken at kende eller mangler inspiration til grøn hverdagsmad, så har vi et hold til dig.

 

Madlavning

Lær at lave mad 

Alle kan lave mad. Det kræver ikke meget andet end tålmodighed og gode friske råvarer.

Den billige festmiddag behøver ikke at være kedelig. Lad dig inspirere og nyd samværet under tilberedningen af maden og den efterfølgende fællesspisning med andre, der også vil excellere i køkkenet.

Madkurser for begyndere 

Vores madkurser er en ren sanseoplevelse, fordi du lærer at dufte, føle og smage på ingredienserne enkeltvis. Men det behøver hverken være svært eller tidskrævende at lave mad.

Smagssansen er faktisk sådan indrettet, at vi ved at smage på det, vi indtager, kan vurdere indholdet, så det passer med kroppens behov for henholdsvis kulhydrat, fedt, protein. Ret smart, ikke?

Sødt, salt, surt, bittert og umami er de 5 grundsmage, der findes inden for madlavning. De kan kombineres på kryds og tværs i forskellige måleforhold alt efter, om du laver en ret med fisk, grøntsager eller kød, som det primære element.

På et madlavningskursus kommer du til at arbejde med spændende råvarer og bruge dem i nærende retter, som tager udgangspunkt i, hvad du godt kan lide at spise. Du bliver klogere på forskellige metoder og teknikker, så du fx kan kende forskel på at koge og blanchere.

Men madlavning er mere end bare at følge en opskrift. Vi vægter det sociale samvær højt, så du kommer uden tvivl til at nyde det hyggelige fællesskab, for der er plads til masser af grin undervejs.

Madlavning for mænd 

Mandehørm for dig, der vil blive bedre i et køkken.

Sammen med andre amatørkokke lærer du at lave lækker mad, som du kan inddrage i dit eget køkken. Men kurset i madlavning for mænd er så meget mere end det. Det hyggelige samvær er i fokus, og tiden vil derfor også blive brugt på at få vendt verdenssituationen på en uformel måde.

Kurset tilpasses deltagernes niveau, interesser og livretter, så du har stor indflydelse på, hvilke retter, I kommer til at lave.

 

 

Sushikursus

 

Madlavning for mænd

 

Sushikursus 

Sushi er en af Japans stolte nationalretter, som typisk består af rå fisk og syrlige ris ofte flankeret af tang og grøntsager. Det er en populær spise, bl.a. på grund af de sunde og nærende egenskaber.

Et af kendetegnene ved sushi og den japanske kultur er det minimalistiske udtryk og de gode simple råvarer, som spises sammen med soja, ingefær og wasabi.

Med et forløb, hvor du lærer at mestre de korrekte teknikker tilsat de rigtige råvarer, kan du tryllebinde familie og venner med hjemmelavet sushi så lækker, at englene synger.

Det internationale køkken 

Kom med på en rundrejse til de forskellige verdensdele og lær at lave spændende nationale retter fra Asien, Australien, Afrika, Syd- og Nordamerika og Europa. Du kommer til at kunne kreere en menu med vægt på de forskellige kontinenters særlige råvarer og traditioner inden for madlavning.

Tag fx på et madlavningskursus i ægte velsmagende mexicansk mad, som består af meget andet end de sædvanlige burritos, fajitas og nachos. Her får du mulighed for at lære nye spændende retter at kende - endda med de ingredienser, som du kan finde i dagligvarebutikkerne og på lokale markeder.