Intensivt forløb for forsikrede ledige

Projekt Udfaldstruede

I tæt samarbejde med A-kasser og Jobcentre tilbyder AOF et intensivt forløb for forsikrede ledige, der er i risiko for at miste forsørgelsen.
Alle ressourcer bringes i spil med henblik på at mulige veje for job og uddannelse udnyttes. Målet er job eller uddannelse.
Der er tale om et proaktivt forløb med fokus på handling, hvor du tager ansvar og ejerskab.

Fællesaktiviteter

  • Holdbaseret undervisning i temaer der er relevante i processen valgt specifikt til dit behov.
  • Temadage med fx networking og træning i telefonsamtale.
  • Opsætning af e-mail, evt. Facebook, LinkedIn o.l.
  • Hvad kan du gøre for at påvirke din situation positivt?
  • Besøg som træner dig i at gå til jobsamtaler.
  • Information om konsekvensen af at falde ud af dagpengesystemet.
  • Uddannelsesmuligheder, SU-ret, voksenlærlingeordningen m.v.

Individuel professionel vejledning

Du vil få en ugentlig samtale med AOFs vejledere for at udnytte alle tænkelige job- og uddannelsespotentialer. Du får udarbejdet en handlingsplan, som der på de ugentlige samtaler vil blive fulgt op på. Planen vil løbende korrigeres med henblik på at sikre en hurtig tilbagevenden på arbejdsmarkedet.

Virksomhedspraktik og job med løntilskud

Som led i forløbet arbejder vi målrettet med at udnytte virksomhedspraktikker og løntilskudsjob som ”løftestang” til job. Erfaringen viser, at vejen tilbage på arbejdsmarkedet fremskyndes af virksomhedspraktikker og job med løntilskud.

Aktivt jobværksted

Aktiviteterne i jobværkstedet er undervisning i jobsøgning med fokus på dine kompetencer, så vi sikrer dig de bedst mulige forudsætninger for at opnå job eller uddannelse. I uformelt samspil med andre ledige kan du benytte telefon, computere med internetadgang, kopimaskine og andre faciliteter til den individuelle jobsøgning i perioderne mellem de ugentlige samtaler. Temadage med indhold af fx kontanthjælpsregler, uddannelsesmuligheder og virksomhedsbesøg.

Hvor vi tilbyder dette kursus:

AOF Center Sydjylland

Hededammen 5, 6705 Esbjerg Ø. 70202377 Gå til kursus

AOF SYD, Aabenraa

Gasværksvej 4, 6200 Aabenraa 73323432 Gå til kursus