Forberedende voksenundervisning matematik (FVU Matematik)

Hvis du har brug for at blive bedre til at regne og bruge matematik, kan du få hjælp hos os. Det er gratis, hvis du er i målgruppen.

Sammen med en lærer finder du ud af, om forberedende voksenundervisning matematik er noget for dig, og om du kan gå om dagen eller om aftenen.

Vi tager udgangspunkt i det, du gerne vil være bedre til. Du kan selv få indflydelse på, hvilke emner du vil arbejde med.

Vi arbejder med matematik fra hverdagen. Noget af det, du kan lære, er procentregning, valutaberegning og beregning af areal og rumfang. Du lærer også at regne med brøker og at aflæse grafer og diagrammer.

Måske skal du begynde på en uddannelse, og derfor har du brug for at lære en bestemt form for matematik. Det hjælper vi dig også med.

Vi bruger computer i en del af undervisningen til at løse regnestykker og matematiske opgaver.

Undervisningen i matematik er opdelt i to trin, og sammen finder vi det trin, som passer til dig. Du har mulighed for at afslutte din undervisning med en prøve efter det sidste trin, der svarer til 9. klasses afgangsprøve. Det giver dig adgang til videre uddannelse.

Du kan gå til undervisning, hvis du er på dagpenge.

Kontakt os og hør mere om dine muligheder for at komme i gang.

Hvor vi tilbyder dette kursus:

AOF Center Nordsjælland

Vermundsgade 1, 2100 København Ø – ved Universitetsparken 36 39 00 20 Gå til kursus

AOF Daghøjskolen i Hvidovre

Hvidovrevej 438, 2. sal, 2650 Hvidovre – ved Friheden Station 36 39 00 20 Gå til kursus