Forberedende voksenundervisning læsning (FVU Dansk)

Hvis du har brug for at blive bedre til at læse, skrive og stave, kan du få hjælp hos os. Vi underviser unge og voksne i dansk.

Sammen med en lærer finder du ud af, om forberedende voksenundervisning er noget for dig, og om du kan gå om dagen eller om aftenen. Vi tager udgangspunkt i det, du gerne vil være bedre til. Du kan selv få indflydelse på, hvilke emner du vil arbejde med. Det kan for eksempel være emner, du støder på i din hverdag, i din fritid eller på dit arbejde.

Vi arbejder med den slags dansk, der bliver brugt i dagligdagen. Det kan for eksempel være breve fra kommunen eller fagforeningen og tekster på borger.dk. Vi skriver breve, huskesedler og indkøbssedler, og du lærer den grammatik, som du har brug for i det daglige.

Vi bruger computer i en del af undervisningen, når vi skriver, læser tekster og e-mails og søger på nettet.

Undervisningen er ikke som dengang, du gik i folkeskole. Vi underviser på en anden måde og gør det sjovt at lære. Hos os lærer du noget, du kan bruge i din hverdag, eller hvis du skal i gang med en uddannelse, og vi møder dig med respekt og ligeværd.

Du bliver undervist af lærere, som er specialister i at undervise unge og voksne. Lærerne har god tid til dig. Du lærer dem rigtigt godt at kende, og de støtter dig med at finde dig til rette i undervisningen.

Undervisningen i dansk er opdelt i fire trin, og sammen finder vi det trin, som passer til dig. Du har mulighed for at afslutte din undervisning med en prøve efter det sidste trin, der svarer til 9. klasses afgangsprøve. Det giver dig adgang til videre uddannelse.

Du kan gå til undervisning, mens du er på dagpenge.

Kontakt os og hør mere om dine muligheder for at komme i gang.

Det er gratis, hvis du er i målgruppen 

Hvor vi tilbyder dette kursus:

AOF Center Sjælland

Roedsvej 10 4300 Holbæk 59438558 Gå til kursus

AOF Center Sjælland - Kalundborg

Vænget 1 4400 Kalundborg 59438558 Gå til kursus

AOF Center Sjælland - Odsherred

Storegade 21 4550 Asnæs 59438558 Gå til kursus

AOF Center Sjælland - Roskilde

Vinkelvej 3 4000 Roskilde 59438558 Gå til kursus

AOF Center Sjælland - Slagelse

Klingeberg 2, 2 sal 4200 Slagelse 59438558 Gå til kursus