Slotsholmens historie
Start: 03.10.2023, kl. 16:50
AOF Storkøbenhavn/Kbh , AOF Center Storkøbenhavn
Christiansborg , Prins Jørgens Gård, 1218 København K
Hanne Fabricius
Priser for hele kurset
- Fuldt betalende 185 kr/person
Kursusdage
-
03-10-2023Tirsdag16:50 - 18:30
Beskrivelse
Tag med på en herlig og spændende tur rundt på Slotsholmen. Øen med de fem borge, hvor konger, bisper og politikere har kæmpet om magten i de sidste 850 år….. Og stadig gør det.
Undervejs skal I høre om optagelserne til Historiequizzen, hvor vi endte i nogle mystiske underjordiske tunneler og labyrintiske gange. Om hvorfor døren ind til Statsministeriet er så lav. Om talende heste og en tudse, som ikke var en prins på trods af kysseri.
Vi mødes på trappen foran Højesterets bygning inde i Prins Jørgens Gård og ser resterne af C. F. Hansens andet Christiansborg, der brændte i 1884. Og som der mere tilbage af, end mange faktisk ved.
Herfra går vi hen foran Thorvaldsens Museum, hvor I bl.a. skal høre om de tre små øer, Slotsholmen og Skarnholmene, som i 1600-tallet voksede sammen til Slotsholmen.
Vi fortsætter ind på Ridebanen, hvor I skal se det imponerende ridebaneanlæg, som stammer fra det første Christiansborg, der brændte i 1794. Her har kronens heste deres daglige liv, hvor de bor i de imponerende kongelige stalde og får lov til at trække frisk luft udenfor på Ridebanen.
Gennem en passage kommer vi til Folketingsgården og ser det meget ombyggede Kunstkammer fra 1673, hvor Rigsarkivet tidligere lå. På bygningen pryder det danske rigsvåben væggen med et par herrer med sixpacks og store køller.
Herfra går vi ind Bibliotekshaven og slutter. Haven var oprindelig Christian den 4.s imponerende krigshavn, hvor hans orlogsskibe blev ekviperet. Tøjhushavnen menes at være inspireret af Venedigs mægtige Arsenal, der blev påbegyndt i 1104.