Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Fuldt betalende 410 kr/person
  • Pensionist, Rudersdal 360 kr/person

Kursusdage

  • 14-09-2022
    Onsdag
    19:00 - 21:00
  • 21-09-2022
    Onsdag
    19:00 - 21:00
  • 05-10-2022
    Onsdag
    19:00 - 21:00
  • 12-10-2022
    Onsdag
    19:00 - 21:00

Beskrivelse

Guidet rundtur i romantikkens musik

Med Beethovens og Schuberts musik startede den turbulente romantiske periode i musikhistorien. Den faste orden vaklede, følelserne fik frit løb. Friedrich Kuhlau blev venner med Beethoven, og Niels W. Gade med Clara og Robert Schumann. H. C. Lumbye beundrede Wagner og blev selv nordens Strauss og blev i det nyåbnede Tivoli den danske underholdningsmusiks ukronede konge.

Den tonale kadence duftede mere og mere parfumeret og døde en død i uendelig skønhed i senromantikken. De danske senromantiske komponister druknede i det blændende lys fra Carl Nielsens fantastiske nye musik, men er ved at blive genopdaget.

Romantikken betyder stadig meget for vores begreber om kunst og musik: Geniet, virtuosen, det unikke personlige kunstværk, den gode eksklusive smag, som pøblen ikke deler, og dirigenten med sin taktstok blev helte, og har været det siden.

Guidet rundtur i den ”nye” musik

Det moderne gennembrud, industrialiseringen og to verdenskrige sprængte alt i stumper og stykker.

Hvordan skulle man komme videre? Det var der mange bud på, fra impressionisme over tolvtonemusik til nye enkle og meditative tonale klange. I slutningen af 1800-tallet bragte Carl Nielsen med sine nærmeste medarbejdere Hilda Sehested og Nancy Dahlberg, det nye til Danmark, senere blev de selv tradition, mens nye komponister som Else Marie Pade, Niels Viggo Bentzon og Per Nørgaard bragte nye impulser fra den store Europæiske musik til Danmark og for de eventyrlystne var der fantastiske nye klange at lytte til. De nyeste komponister arbejder meget med mere lyttevenlig musik og i andre medier som video og performance.

Lignende kurser