Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere afhængigt af forskellige kommunale tilskud
  • Arbejdsledig Gentofte, Gentofte 590 kr/person
  • Fuldt betalende 790 kr/person
  • Efterlønner Gentofte, Gentofte 590 kr/person
  • Pensionist Gentofte, Gentofte 590 kr/person
  • SU modtager Gentofte, Gentofte 590 kr/person

Kursusdage

  • 24-09-2022
    Lørdag
    10:00 - 16:00
  • 25-09-2022
    Søndag
    10:00 - 15:00

Beskrivelse

Mangfoldige er de komponister i renæssancen, som skrev musik, der hylder og ærer andre komponister, musikere eller standspersoner ved deres bortgang.  Lamentationerne - de bibelske klagesange - kan have tjent som forbilleder, og eksemplerne er mange: Caspar Othmayer skrev et storslået “Epitaphium” over Martin Luther; Johannes Ockeghem en bevægende lamentation over Gilles Binchois: Josquin Desprez på sin side skrev en smuk “deploration” over Ockeghem, da denne forlod det jordiske liv, og Cipriano de  Rore udfærdigede en “minde-motet” over Adriano Willaert. Det er en bevægende måde at fejre og mindes en stor lærer, rollemodel eller kollega på, og en varm og inderlig gestus at vise sin agtelse på; og af og til kan man fornemme en eksistentiel refleksion over tidens gang og livets endelighed… så trøsterigt, at disse musikalske mindeord endnu for os nulevende og sansende mennesker på samme tid fortæller om og levendegør, hvor respekterede og elskede disse musikere må have været. Som så ofte før, kan vi ved musikkens hjælp åbne et lille vindue til fortiden og lade os forundre. Velkommen til en weekend med “Deplorations”, sangere og instrumentalister med f.eks. blokfløjte, basun, gambe og dulcian. Vi vil anvende både originalnoder og moderne tryk, og noder vil blive udsendt på forhånd. Angiv venligst, hvilket instrument, du vil spille på, samt dit stemmeleje, hvis du vil synge.
 
 

Bemærk

Sammenspilsworkshop med 6 til 16 deltagere på forskellige instrumenter. Instrumentalister på alle slags instrumenter er varmt velkomne. Oplys dit instrument ved tilmelding.

Lignende kurser