Priser for hele kurset

Info om priser
Priserne kan variere, da der er forskel på, hvilke kommuner, der giver tilskud til forskellige grupper af borgere. Du bliver derfor bedt om at indtaste din bopælskommune, hvorefter du får vist de priser, der er tilgængelige for dig.
  • Fuldt betalende 80 kr/person
  • Barn 60 kr/person

Kursusdage

  • 19-10-2021
    Tirsdag
    10:30 - 11:30

Beskrivelse

Den anmelderroste trio Dissing & Las ”Min mormors gebis”, er en musikalsk fortolkning af Jakob Martin Strids bestseller-børnebog af samme navn. En bog, der har solgt over 37.000 fysiske eksemplarer. Og fordi bogen sprudler, gør trioen det samme og spænder fra folk og rock over reggae til rendyrket pop. Der er frække numre, eftertænksomme numre og numre spækket med detaljer og finurlige reallyde.

- Kigger man på bogens tegninger, bliver man let inspireret til at flippe ud i alle mulige retninger. Og vi har ladet os rive med. En del børneplader lyder lidt som om, de er tilpasset at skulle køre i baggrunden uden at genere nogen. Men vi har ønsket at nå dertil, hvor det blev en fælles oplevelse for børn og voksne, ligesom bogen. Vi har tænkt: ’Hvad ville Jakob synes om det her?’ Sangene skulle have noget af hans anarki, så det er blevet et børnealbum med lidt horn i panden, siger Jonas Dissing.
- Vi har alle sammen elsket Strid siden de flabede striber i Politiken. Og ’Min mormors gebis’ har vi en stærk relation til, fordi vi hver især har siddet med den bog sammen med de mennesker, vi elsker højest i verden, siger Rasmus Dissing. Glæd jer til en koncert fyldt med fart, fis og ballade.
Alder: 1-10 år

Dissing og Las

Læs mere

Lignende kurser