Hæklekursus begyndere og let øvede
Hæklekursus for begyndere og let øvede
Vil du lære at hækle, eller har du allerede erfaring og ønsker at bygge videre på dine færdigheder? Så er dette kursus noget for dig! Her er plads til både dig, der aldrig har holdt en hæklenål før, og dig, der kender de grundlæggende masker og gerne vil udforske nye teknikker.
For begyndere starter vi med de helt basale teknikker som luftmasker, fastmasker og stangmasker. Vi arbejder i et roligt tempo, så du får en god fornemmelse for hæklingen og hurtigt kan komme i gang med små, enkle projekter.
For let øvede er der mulighed for at forfine teknikkerne, prøve nye mønstre og lære at læse mere komplekse opskrifter. Du kan også få hjælp og sparring til egne projekter, hvis du har noget specifikt, du gerne vil arbejde med.
Alle der har lyst, uanset niveau, kan deltage i et fælles projekt og hækle en strandtaske – men det er helt frivilligt. Du er også velkommen til at medbringe dit eget hækleprojekt, så vi sammen kan finde løsninger og inspiration til det, du arbejder på.
Uanset om du er helt ny eller har erfaring, bliver det nogle hyggelige timer med kreativitet, fordybelse og god stemning. Jeg glæder mig til at hækle sammen med dig!
Kursusdetaljer
600 kr./person
Underviser
Maria Larsen
Mit navn er Maria og jeg er en kreativ ung sjæl på 40år. I dagtimerne er jeg sygeplejerske, men om aftenen er kanylen skiftet ud med en hæklenål.
Jeg har igennem årene lavet mange kreative aktiviteter lige fra perler og festkager, til syning og dekorationer. Men kun en ting har holdt ved og det er hækling. Mit første projekt var en hæklet koalabjørn og siden er der hoppet mange spændende ting af nålen. Et af mine igangværende projekter er f.eks. en konfirmationskjole.
Jeg har igennem årene hjulpet mange i gang og jeg har et stort ønske om at give min hækleglæde videre til andre.
600 kr./person
Tilmeld kursus