Job og uddannelse

Har din arbejdsplads brug for et fagligt løft? AOF underviser dig og dine medarbejdere i intern kommunikation, kompetenceudvikling, sprog og it. En stor del af AOF’s uddannelsesaktiviteter er i dag målrettet erhvervslivet og arbejdspladser inden for den offentlige sektor. Derfor ved vi lige præcis, hvad du og din arbejdsplads har brug for.

Ved ansættelse af nye medarbejdere sørger AOF for at klæde de nyansatte på, så de er så kvalificerede og motiverede som muligt, når de starter i deres job. Derudover laver vi større og mindre outplacement-opgaver - altså hjælper medarbejdere videre til det næste job efter at være blevet afskediget.

AOF har fingeren på pulsen og har et tæt samarbejde med virksomheder, jobcentre, fagforeninger og A-kasser landet over. På den måde er vi klædt godt på til at hjælpe ledige, der har brug for en særlig indsats for at komme videre - enten i uddannelse eller i job.