AOF bidrager til lokale fællesskaber og god gammeldags hygge

I Skælskør er de foran, og det er de fordi, nogle mennesker går forrest. Ét af de mennesker er Mia Hoffmann – ved at blande tradition og innovation formår hun at fylde sin salon med spisende gæster, når hun ad nye veje inviterer til god gammeldags hygge.
For tredje gang på få måneder afholder Salonen4xK fællesspisning i det kulturelle væksthus, og madbilletterne sælger de gennem GoJoin. På den måde slipper de nemlig for at skulle bøvle med administration og kan i stedet koncentrere sig om arrangementet og deres gæster.
"Med GoJoin har vi kunnet stole på, at vores fællesspisning tjener sig selv ind. For som arrangør er vi garanteret betaling ved sene afbud, eller hvis folk ikke dukker op," udtaler Mia Hoffmann fra væksthuset.
Tilmeldingssystemet giver både overblik og en sikkerhed for betaling i dagene op til selve afholdelsen. Dette er med henblik på at give udbyderen en fordel, når det kommer til at samle deltagere til et arrangement og dermed kunne planlægge det i ordentlig tid. Det er bare nogle af fordelene ved at anvende GoJoin.
Ved at kunne sælge billetter i forsalg, er vi nu også sikrer på, hvor meget vi skal købe ind," forklarer Mia Hoffmann videre.
Det er AOF Danmark, der står bag idéen. GoJoin er stillet til rådighed for alle i landet, og det er med ønsket om at fremme folkeoplysningen og bakke op om et sundt og nærende kulturliv.
"Hos GoJoin elsker vi, når folk mødes. Det er derfor, vi har lavet en platform til formålet," forklarer produktansvarlige, Daniel Tafdrup og uddyber: "Mia har forstået at anvende vores online service til sine fysiske arrangementer, og det er en glæde hver gang, vi ser konceptet blive til virkelighed."
Der er i skrivende stund ved at være udsolgt til i aften, og når fællesspisningen er ovre for denne gang, har Mia allerede de næste mange arrangementer på tegnebrættet. Disse vil naturligvis også kunne findes i GoJoin. Hun planlægger nemlig at udvide salonen med en række events, der løbende skal afholdes i det kulturelle væksthus. Men mon ikke at fællesspisningen efterhånden er blevet en fast del af programmet... Det håber vi i hvert fald!
I dag er Mia én ud af næsten 600 arrangører i GoJoin og flere strømmer til. Med knap 21.000 brugere og events i hele landet, er GoJoin en god lommeguide for alle, der vil orientere sig i deres lokalområde - eller selv vil stå for at skabe det næste store tilløbsstykke.
Du kan også oprette dit arrangement eller finde et arrangement i dit nærområde.
Se mere på hjemmesiden her. eller hent appen i App store eller Google play
Nye oplevelser, nye perspektiver og nye mennesker. Er du klar?
For yderligere oplysninger, kontakt:
Daniel Tafdrup, mail: data@aof.dk eller tlf: 26 84 27 88