Praktiske oplysninger

 

Hvem kan deltage?

Vores kurser er åbne for alle – uanset hvor du bor, om du er barn eller voksen. Børn kan dog kun efter forudgående aftale med kontoret deltage på hold, som ikke er annonceret som et børnehold eller som et voksen/barn hold.

Bor du uden for den kommune, hvor kurset afholdes?
Du er velkommen til at deltage i AOF’s kurser, men i henhold til Folkeoplysningsloven skal du oplyse dit fulde CPR-nr. ved tilmelding.

 

Praktisk info

  • En undervisningslektion er på 55 minutter, hvoraf 10 min. er pause
  • På bevægelseshold er der ikke pause, her udgør én lektion 45 minutter
  • Et foredrag varer normalt ca. 1½-2 timer
  • Alle materialer betales af deltageren
  • Din kvittering gælder som indgangsbillet ved foredrag
  • Personer med handicap har mulighed for at medtage en hjælper, uden betaling, hvis det er er meddelt til AOF’s kontor

 

Ferie og fridage 2023 (for undervisning på skoler)

  • Vinterferie: uge 8
  • Påskeferie: uge 14 + 2. påskedag
  • Bededagsferie: 5. maj
  • Kr. Himmelfartsferie: 18. maj
  • Pinseferie: Pinsedag + 2. pinsedag
  • Grundlovsdag: 5. juni
  • Sommerferie: uge 28, 29 og 30
  • Efterårsferie: uge 42
  • Juleferie: uge 52 + 1. januar

 

Tilmelding
Tilmelding til kurser, foredrag og arrangementer kan fortages online via hjemmesiden: https://aof.dk/aftenskoler/aof-frederikshavn/, telefonisk eller ved personlig kontakt til AOF Nordjylland.

 

Forbehold

Der tages forbehold for ændring af underviser, holdstørrelser og undervisningsmetoder, flytning af undervisning og udsættelse af kursusgange ved sygdom og ændringer som følge af eksterne begivenheder, som AOF ikke har indflydelse på (f.eks. ekstremt vejrlig, epidemier, bygningsskader og lovændringer). Der tages forbehold for evt. trykfejl i program og i annonceringen på hjemmesiden og sociale medier.

 

Henvendelse

Al henvendelse vedrørende kurser, foredrag og øvrige arrangementer skal ske til:

AOF NORDJYLLAND
Kayerødsgade 37, 4. sal
9000 Aalborg
CVR-nr. 58101311
Tlf.: 72 13 23 01

 

Handelsbetingelser

 

AOF NORDJYLLAND
Kayerødsgade 37, 4. sal
9000 Aalborg
CVR-nr. 58101311
Tlf.: 72 13 23 01

 

Generelle retningslinjer

Følgende handelsbetingelser gælder ved køb på aof.dk.

Denne butik anvender NETS. Betaling med kreditkort og mobilepay i denne webshop er derfor sikret og certificeret af VISA og Mastercard. Det betyder blandt andet, at det kun er dem, der modtager og validerer din godkendelse af købet. AOF modtager kun oplysninger relateret til selve købet, og oplysning om at der er betalt.

 

Betaling

Din plads på holdet er først endeligt reserveret, når vi har modtaget din fulde indbetaling på det pågældende deltagergebyr. Modtager vi ikke den fulde betaling rettidigt, vil pladsen blive frigivet.

Der er mulighed for en eller flere af følgende betalingsmåder:

  • Kortbetaling eller Mobilepay på AOF's hjemmeside
    Ved betaling på nettet anvendes NETS, der er garant for nem og sikker betaling. Der skal bruges nemid eller 3D secure ved kortbetaling af beløb over ca. 250 kr. og lejlighedsvist ved mindre køb.

  • Med FIK indbetalingskort via AOF's hjemmeside
    Der udsendes en reservationsbekræftelse på mail umiddelbart efter tilmeldingen – samt en faktura med FIK nummer, der skal indbetales på. Der udsendes først egentlig tilmeldingsbekræftelse, når betaling bliver registreret.

  • Kontant/betalingskort på det lokale AOF kontor
    Kontakt evt. din lokale AOF afdeling og hør, om betaling er mulig ved fremmøde.

  • Indbetaling via fremsendt FIK +71
    Har du valgt FIK som betalingsmetode, vil du oftest først modtage indbetalingskortet, når kurset bliver sat i gang. FIK fremsendt pr. e-mail kan kun bruges til netbank. Hvis du ønsker, at få indbetalingskortet fremsendt med brevpost, skal du oplyse det ved tilmeldingen.

  • Indbetaling via netbank som kontooverførsel
    Vær opmærksom på, at den type betaling typisk skal være efter aftale med den lokale AOF afdeling, og at du skal angive de oplysninger, som afdelingen skal bruge.

 

Husk altid din tilmeldingsbekræftelse ved kursets eller arrangementets start. En bekræftelse på mobilen vil være tilstrækkeligt.

Ved alle kortbetalinger fremgår pris tydeligt i betalingsvinduet, inden du trykker OK. Prisen inkl. gebyr vist i NETS vinduet er altid den gældende pris.

AOF tager ikke kortgebyrer. Vi er momsfritaget, bortset fra erhvervskurser.

 

Aflysninger

Hvis der ikke er nok tilmeldte til kurset/arrangementet, forbeholder AOF sig retten til at aflyse det. Ved aflysning vil et eventuelt indbetalt beløb blive fuldt returneret til dig. I stedet for eventuel aflysning af kurset/arrangementet kan startdato ændres. Du vil så få besked og har mulighed for at afmelde dig med fuld tilbagebetaling ligesom ved aflysning.

 

Ændringer i afholdelse

Ændringer i undervisningsgangene (fx sygdom hos underviseren) bliver udmeldt via sms og/eller e-mail. Derfor beder vi dig oplyse mobilnummer og/eller e-mailadresse ved tilmelding. Den tabte undervisningsgang lægges så vidt muligt til i form af forlængelse af kurset.

 

Force Majeure

Vi tager forbehold for Force Majeure.

 

Fortrydelse og afmelding

AOF’s kurser/arrangementer falder inden for følgende undtagelse til fortrydelsesretten, og disse aftaler kan som udgangspunkt ikke fortrydes: Levering af ydelser i form af forplejning eller fritidstilbud, når datoen eller perioden er aftalt (se evt. mere på www.forbrug.dk under 'fortrydelsesret').

Du kan dog få refunderet din betaling ved afmelding indtil 10 dage før start mod et administrationsgebyr på 60 kr., medmindre andet er oplyst. Ved afmelding senere end 10 dage før kursusstart refunderes intet uanset årsag.

Manglende fremmøde giver ikke ret til tilbagebetaling.

For at afmelde dig kan du sende en mail til aftenskolen@aofnord.dk eller ringe til 72 13 23 01.

Billetkøb til foredrag og ekskursioner er bindende og kan ikke fortrydes. 

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Vi refunderer betaling modtaget fra dig senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører så vidt muligt pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet.

 

Reklamationsret

Købelovens regler gælder for varekøb, men ikke ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret. Men er du ikke tilfreds med kurset/arrangementet kan du naturligvis kontakte os på aftenskolen@aofnord.dk eller 72 13 23 01 straks.

 

Handicap/specialundervisning

Ved deltagelse på små hold med handicap/specialundervisning skal deltagerne ifølge folkeoplysningsloven skriftligt erklære sig berettiget til handicap/specialundervisningen i det konkrete emne. Erklæringen skal afgives til underviseren ved kursets start.

 

Nedsat kursuspris

Den lave kursuspris gælder i nogle kommuner for pensionister, efterløns- og SU-modtagere samt arbejdsledige. Dokumentation vises ved kursusstart. Vi refunderer ikke differencen til den fulde betaling, hvis det efterfølgende viser sig, at kursisten ikke har været opmærksom på muligheden for at få rabat. Kursister, som uretmæssigt tilmelder sig på nedsat pris, vil blive opkrævet for differencen + ekspeditionsgebyr på 80 kr.

 

Pligt for udenbysdeltagere til at oplyse cpr-nr.

En deltager, som melder sig til et kursus/arrangement i en anden kommune end bopælskommunen, har ifølge folkeoplysningsloven som betingelse for deltagelse pligt til at oplyse sit fulde personnummer til AOF.

 

Udgifter til materialer

Ved kurser med fastlagt program for undervisningen (fx sprog- og musikkurser) vil udgifter til materialer i form af fx bøger eller fotokopier være medregnet i den samlede kursuspris. Ved kurser, hvor undervisningens indhold aftales løbende mellem underviser og kursister (fx kreative fag og madlavningshold), kan materialer og råvarer tilkøbes hos underviseren.

Pensionister, efterlønsmodtagere, ledige og studerende, der går til nedsat pris, skal stadig betale hele materialeudgiften.

 

Henvendelse

Al henvendelse vedrørende kurser/arrangementer skal som udgangspunkt ske til den AOF afdeling, som udbyder kurset/arrangementet. Dog kan underviserens telefonnummer eller e-mail nogle gange være sat på som kontakt under kursusbeskrivelsen.

Hvilken afdeling, der udbyder det enkelte kursus/arrangement kan ses på kursusoversigten på aof.dk eller i markedsføringsmateriale.

 

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte AOF på aftenskolen@aofnord.dk eller 72 13 23 01. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage skal ydelsen have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag - uanset beløbets størrelse. Læs mere: https://www.emaerket.dk/gratis-sagsbehandling

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr

 

Persondatapolitik

Du kan læse vores persondatapolitik her.