FVU Jobsøgning

Dette Forberedende Voksenundervisningsforløb (FVU) er for dig, som er ledig, og gerne vil blive bedre til at læse, skrive og stave i forbindelse med jobsøgning.

Bliv klædt på til jobsøgningen

Forløbet starter med en afklaring af dine danskfærdigheder, så undervisningen tilpasses bedst muligt til dig. 

Vi har dygtige undervisere med mange års erfaring i at undervise i jobsøgning og opkvalificering af skriftlige færdigheder i dansk.

Hvad er formålet med kurset?

Du har mulighed for at:

  • blive bedre til at skrive ansøgninger og CV
  • blive bedre til at læse jobannoncer
  • blive bedre til at bruge IT i jobsøgningen
  • få viden om nye brancheområder og muligheder.

Indhold på kurset

  • Individuelle opgaver med fokus på kompetencer og styrker
  • Fælles oplæg og gruppearbejde
  • Brug af IT i jobsøgning
  • Hvordan læses en jobannonce?
  • Hvordan finder du flere oplysninger om virksomheden på internettet?
  • Øvelse i at skrive gode ansøgninger og CV’er
  • Individuel hjælp og støtte
  • Mulighed for at netværke med de andre kursister

Undervisningsværktøjer

Underviserne anvender blandt andet PowerPoint-præsentationer, film, oplæg fra arbejdsgivere og individuelle øvelser i løbet af kurset.

Udfold beskrivelse

Adresser

  • Enghavevej 20, 1.sal

Tlf.: 76117702

Yderligere information om kurset

Praktiske oplysninger

Der er computere til rådighed på kurset, men du er også velkommen til at medbringe din egen bærbare computer eller tablet, hvis du har tekstbehandling installeret på den.

Sted

Undervisningen foregår i AOF's lokaler på

Enghavevej 20, 2. sal
7100 Vejle

Pris

Undervisningen er gratis for borgere, der deltager frivilligt og ikke er omfattet af en jobplan.

Opstart og mødetider

Undervisning tirsdage og onsdage fra kl. 8:30-12:00.

Opstart den 22. maj.

Efter en FVU screening aftaler du selv dine mødetidspunkter med underviseren, dog minimum 40 lektioner med mulighed for forlængelse til 80 lektioner.

Tilmelding og kontakt

Tina Slot Espersen
AOF Center Sydjylland
tse@aofsydjylland.dk
Telefon: 76 11 77 02

Tilmelding til FVU Screening

Før du kan deltage på et FVU kursus skal du igennem en screening der viser hvilket trin du skal deltage på. Vi afvikler FVU screening i hele vores område. Du kan tilmelde dig online her:

https://aofsydjylland.onlinebooq.dk