Ordblindeundervisning

Hvis du har svært ved at læse, skrive og regne kan du få hjælp hos os. Vi underviser ordblinde voksne i dansk og matematik.

Undervisningen er ikke som dengang, du gik i folkeskole. Vi underviser på en anden måde, og vi er bevidste om, at det skal være sjovt at lære. Her er alle kursister ordblinde, og undervisningen foregår i et trygt miljø på små hold med højst seks personer. Det koster ikke noget, hvis du er i målgruppen. 

Du bliver undervist af lærere, som er specialister i at undervise ordblinde voksne. Lærerne støtter dig og har stor forståelse for, hvordan det er at være ordblind. Du er selv med til at bestemme, hvilke emner du vil arbejde med.

Du bliver først og fremmest undervist i dansk, men du lærer samtidig meget om IT.

Du kan bruge pc, iPad og mobiltelefon i undervisningen, og du lærer at bruge programmer og apps, som kan skrive det, du siger og læse op for dig. Det vil gøre din hverdag meget nemmere, og du vil pludselig kunne læse og skrive tekster, som du før havde svært ved.

Når du går til danskundervisning, kan du også vælge at lære matematik eller engelsk.

Det er gratis, når du har været til en samtale med én af vores undervisere. Samtalen skal bruges til at finde ud af, hvilket niveau undervisningen skal være på, for at du får mest muligt ud af din tid hos os.    

Kontakt os og hør hvordan du kommer i gang.

Udfold beskrivelse

Adresser

  • Vestergade 23,

    5700 Svendborg

Tlf.: +45 62 21 73 73